Afsnit 6.3 Retningslinjer for redaktionelle rettelser

Retskrivningsordbogen, folketingets valg af staveformer m.v., sproglige fejl, fejl vedrørende opstilling (formalia)

6.3    RETNINGSLINJER FOR REDAKTIONELLE RETTELSER

De redaktionelle rettelser, som foretages af administrationen i Folketinget i forbindelse med senere versioner af fremsatte lov- og beslutningsforslag, følger bestemte retningslinjer. Blandt de vigtigste kan nævnes følgende:

6.3.1    RETSKRIVNINGSORDBOGEN
Dansk retskrivning skal følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og af myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene (§ 2, stk. 1, i lov om dansk retskrivning). Dansk retskrivning fastlægges af Dansk Sprognævn og offentliggøres i nævnets retskrivningsordbog. Alle lov- og beslutningsforslag skal derfor leve op til kravene i Retskrivningsordbogen.
6.3.2     FOLKETINGETS VALG AF STAVEFORMER M.V. 
Retskrivningsordbogen giver i en række tilfælde valgfrihed med hensyn til staveformer og tegnsætning. Der eksisterer imidlertid en mangeårig praksis for, at man i Folketinget i hvert fald i de hyppigst forekommende tilfælde lægger sig fast på en bestemt af disse valgfri former. Det skyldes bl.a. hensynet til ensartetheden og kontinuiteten, og dette hensyn er blevet forstærket efter indførelsen af elektronisk data- og tekstbehandling med de muligheder, som søgning efter bestemte ord og udtryk giver. I det daglige arbejde med tekster i Folketinget er en vis ensartethed også en praktisk nødvendighed. Det ville være vanskeligt at administrere en ordning, hvorefter de enkelte leverandører af tekster til Folketinget, dvs. især ministerier og folketingsgrupper, havde hver deres praksis med hensyn til retskrivning og tegnsætning, som skulle respekteres i de tekster, der behandles i Folketinget. Derfor følges reglerne i Retskrivningsvejledning for Folketingstidende, som kan findes på www.folketingstidende.dk, hvor 

Folketingets valg af staveformer m.v. er samlet.
6.3.3     SPROGLIGE FEJL
Egentlige sprogfejl i lov- og beslutningsforslag bør selvfølgelig rettes, når der er mulighed for det. Som eksempler kan nævnes manglende ord, forkert anvendte ord, forkerte bøjningsformer etc. Forudsætningen for, at der kan ske en redaktionel rettelse, er naturligvis, at der ikke sker en ændring af den pågældende teksts mening.
6.3.4     FEJL VEDRØRENDE OPSTILLING (FORMALIA)
I en række forskrifter udstedt af Statsministeriet, Justitsministeriet og Folketinget er der fastsat retningslinjer for opstilling af lov- og beslutningsforslag. Forskrifterne drejer sig bl.a. om typografi og indrykning og er optrykt som bilag 1-9 i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet.