Afsnit 5.5 Høringssvar og høringsnotat

5.5    HØRINGSSVAR OG HØRINGSNOTAT 

Høringssvar er de bemærkninger, som interesseorganisationer, myndigheder m.fl. sender til et ministerium, når de er blevet bedt om at kommentere et lovudkast eller et lovforslag. Disse bemærkninger er bl.a. væsentlige for ministeriets egen vurdering af, om lovforslaget indholdsmæssigt og lovteknisk er egnet til at opnå forslagets formål. Høringen er også vigtig for folketingsmedlemmernes vurdering af, om lovforslaget er rimeligt og hensigtsmæssigt. I praksis foretager ministerierne derfor høring over de fleste lovforslag, inden de fremsættes i Folketinget. Det skal fremgå af et lovforslags bemærkninger, om lovforslaget har været sendt i høring, og hvem høringsparterne er.

Høringsparterne bliver bedt om at sende deres kommentarer til ministeriet inden en bestemt dato, men oftest nøjes de ikke med det. Mange vælger at lægge høringssvaret ud på deres hjemmeside, samtidig med at de sender det til ministeriet. Andre vælger at sende en kopi af høringssvaret til det udvalg, som senere skal behandle lovforslaget. Pressen vinkler mange politiske nyhedsartikler ud fra udvalgte høringsparters kritik af lovforslaget. Ifølge offentlighedsloven har offentligheden i almindelighed adgang til høringssvarene i ministerierne fra det tidspunkt, hvor lovforslaget er fremsat.

Der kan være store variationer i, hvor lang tid et lovudkast er i høring. Udvalget for Forretningsordenen har imidlertid i sin beretning nr. 4 af 9. maj 2007 om opfølgning på konferencen den 9. oktober 2006 om samspillet mellem Folketing og regering understreget vigtigheden af, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar, og at udvalget kan støtte, at ministerierne tilstræber frister på – som tommelfingerregel – ikke under 4 uger.

Folketingets udvalg har i dag aftaler med de forskellige ministerier om, at udvalgene inden 1. behandling af regeringens lovforslag skal have modtaget en kopi af høringssvarene og et høringsnotat. Høringsnotatet indeholder et kortfattet referat af høringssvarene samt en kommentar fra ministeren til høringssvarene. Af ministerens kommentar i høringsnotatet bør det fremgå, på hvilke punkter de hørte er blevet imødekommet, og på hvilke punkter de hørte ikke er blevet imødekommet, og begrundelserne herfor.

Ordningen med at få høringssvarene og høringsnotatet oversendt inden 1. behandling af regeringens lovforslag giver Folketinget mulighed for at gennemføre en grundigere og mere indholdsrig 1. behandling, samtidig med at den enkelte minister får mulighed for at imødegå bemærkningerne i høringssvarene på et så tidligt tidspunkt som muligt og derved undgå »overflødige« spørgsmål ved 1. behandling og senere i udvalgsbehandlingen.

Siden 2002 har det været aftalt mellem Folketinget og regeringen, at høringssvarene og høringsnotatet sendes til det relevante fagudvalg normalt samtidig med fremsættelsen. Undtagelsesvis kan det accepteres, at høringssvar og høringsnotat først sendes til Folketinget efter fremsættelsesdagen, men dog senest torsdag kl. 15 ugen før 1. behandling af lovforslaget, således at høringssvar og høringsnotat kan foreligge omdelt i det pågældende udvalg senest fredag kl. 12 ugen før 1. behandling.

Foreligger høringssvar og -notat ikke i overensstemmelse med fristerne, må det påregnes, at 1. behandling udskydes, medmindre der træffes særlig aftale med Folketingets formand.

Folketinget anbefaler på den baggrund, at ministersekretariaterne ved kalenderplanlægningen af en 1. behandling tager højde for, at 1. behandling placeres på et tidspunkt, hvor høringssvarene må forventes at være sendt over til det relevante udvalg inden for de frister, som Folketinget har fastsat.

Hvis et lovforslag ikke sendes i høring, eller hvis det først sendes i høring samtidig med fremsættelsen – f.eks. ved indgreb, hvor formålet ville blive forspildt, hvis høringen blev foretaget før fremsættelsen – bør ministeren informere om det i fremsættelsestalen og give en begrundelse. Ministeren bør også skrive, hvis ministeren ønsker lovforslaget førstebehandlet, inden høringssvar og høringsnotat foreligger.

Retningslinjerne for oversendelse af høringssvar og -notat gælder som minimum og erstatter derfor ikke eventuelle mere vidtgående aftaler om høringssvar og høringsnotater, som enkelte udvalg har indgået med deres fagministerium.

I den beretning, som Udvalget for Forretningsordenen afgav den 9. maj 2007 som opfølgning på konferencen i 2006, indskærpede udvalget over for ministerierne, at hovedreglen for oversendelse af høringssvar og -notat er fremsættelses tidspunktet, således som det også fremgår af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet. Udvalget tilkendegav samtidig at ville følge udviklingen på området.

Der kan undertiden opstå tvivl om, hvorvidt ministerierne skal oversende interne høringssvar, dvs. høringssvar fra en intern myndighed el.lign. under ministeriets ressort. Udgangspunktet er, at også sådanne interne høringssvar bør oversendes, men praksis kan variere fra udvalg til udvalg, bl.a. afhængigt af hvilke aftaler udvalgene har indgået med deres ressortminister.

Udvalget for Forretningsordenen har endvidere i sin beretning af 9. maj 2007 tilkendegivet, at udvalget vil overveje at drøfte med regeringen, hvad der bør være omfattet af ministeriernes orientering om høringen, og om der er behov for at udarbejde retningslinjer for høringsnotaternes form bl.a. med henblik på at styrke læsevenligheden.

For så vidt angår høring over et privat lovforslag, kan det relevante fagudvalg beslutte, om et privat lovforslag skal sendes i høring.