Afsnit 5.3 Henvisning af lovforslag til udvalgsbehandling

5.3    HENVISNING AF LOVFORSLAG TIL UDVALGSBEHANDLING

Når et forslag er blevet førstebehandlet i Folketingssalen, bliver det henvist til behandling i et udvalg. Henvisningen foregår, ved at formanden siger følgende: »Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til xx-udvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Pause). Det er vedtaget.«

I de fleste tilfælde vil der ikke være tvivl om, hvilket udvalg et lovforslag skal henvises til. Der kan imidlertid opstå tvivl, hvis f.eks. et lovforslags indhold overlapper flere udvalgs sagsområder eller der er fremkommet politisk ønske om, hvilket udvalg der skal behandle et lovforslag. I sådanne tilfælde sker der en afklaring inden 1. behandling, oftest på det ugentlige møde om onsdagen, som holdes mellem folketingssekretæren og gruppesekretærerne. Der opstår derfor normalt ikke debat eller afstemning, når Folketingets formand foreslår udvalgshenvisning til det pågældende udvalg.

Kun helt undtagelsesvis sker det, at et lovforslag ikke henvises til udvalgsbehandling mellem 1. og 2. behandling. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om et helt ukompliceret lovforslag, som der er bred politisk tilslutning til.

Betænkningsafgivelsen markerer formelt set afslutningen af udvalgsarbejdet, men et lovforslag kan til enhver tid blive sendt tilbage til behandling i udvalget (FFO § 9, stk. 1). Efter betænkningsafgivelsen fortsætter en række af udvalgets aktiviteter vedrørende et lovforslag, f.eks. kan udvalget fortsat modtage henvendelser på lovforslaget og medlemmer stille spørgsmål. Disse aktiviteter medfører normalt ikke, at lovforslaget genoptages til formel behandling i udvalget. Hvis der derimod kommer anmodninger om foretræde eller der skal afholdes samråd efter afgivelse af betænkning, er det nødvendigt, at udvalgsbehandlingen formelt genoptages. Der er ikke krav om fornyet udvalgsbehandling, hvis der efter afgivelse af betænkning ønskes stillet ændringsforslag, men det bør overvejes, om ændringsforslagene er af så omfattende karakter, at det vil være hensigtsmæssigt at få forslaget tilbage i udvalget, med henblik på at udvalget kan afgive en tilføjelse til betænkning.

Genoptagelse af udvalgsbehandlingen inden 2. behandling medfører, at udvalget skal afgive tilføjelse til betænkning. Genoptagelse af den formelle udvalgsbehandling kan ske helt frem til under 2. behandling, ved at et medlem anmoder om at få afbrudt 2. behandling. I disse tilfælde afsluttes den fornyede udvalgsbehandling ligeledes med afgivelse af en tilføjelse til betænkning, inden forslaget kan gå videre til ny 2. behandling.

Efter forhandlingen under 2. behandling og afstemning om eventuelle ændringsforslag overgår lovforslaget til 3. behandling, og Folketinget beslutter, om lovforslaget skal henvises til fornyet udvalgsbehandling mellem 

2. og 3. behandling. Folketingets formand vil som udgangspunkt foreslå, at et lovforslag går direkte til 3. behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Formanden siger: »Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Pause). Det er vedtaget.«

Lovforslaget henvises kun til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling, hvis en ordfører anmoder om det under 2. behandling, eller hvis det står i udvalgets betænkning eller tilføjelse til betænkning, at udvalget ønsker forslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling. Under halvdelen af lovforslagene bliver henvist til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.

Hvis et lovforslag er gået direkte fra 2. behandling til 3. behandling, kan det udvalg, som har behandlet lovforslaget mellem 1. og 2. behandling, dog stadig genoptage udvalgsbehandlingen, jf. FFO § 12, stk. 4.

Et forslag kan også henvises til udvalget ved at afbryde 3. behandling i Folketingssalen på samme måde som under andenbehandlingen.

Når den fornyede udvalgsbehandling foregår mellem 2. og 3. behandling, afsluttes udvalgsbehandlingen som regel med afgivelse af en tillægsbetænkning, inden lovforslaget går videre til 3. behandling. Alternativt kan der afgives en mundtlig indstilling. Udvalget kan også efter at have afgivet tillægsbetænkning tage lovforslaget op til fornyet udvalgsbehandling. I sådanne tilfælde kan den fornyede udvalgsbehandling resultere i en tilføjelse til tillægsbetænkningen eller afgivelse af mundtlig indstilling.

Der henvises til afsnit 5.16 for en nærmere omtale af tillægsbetænkninger, mundtlige indstillinger m.v. 

Selv om udvalgsbehandlingen er en fast indarbejdet del af Folketingets behandling af forslag, er der ikke noget formelt til hinder for, at Folketinget vedtager et forslag, helt uden at det har været behandlet i et udvalg.