Afsnit 5.12 Betænkningsafgivelsen

5.12    BETÆNKNINGSAFGIVELSEN

Udvalgene afgiver betænkning på et udvalgsmøde. Det er som hovedregel en forudsætning for betænkningsafgivelsen, at der foreligger et omdelt betænkningsudkast, og at alle ændringsforslag, der ønskes stillet, er indarbejdet i betænkningsudkastet. Undtagelsesvis kan et udvalg beslutte, at ændringsforslag, som omdeles på selve mødet, men som ikke er indarbejdet i betænkningsudkastet, kan stilles i betænkningen, og – endnu mere undtagelsesvis – at ændringsforslag, der er skitseret mundtligt på selve mødet, kan indgå i betænkningen. I sidstnævnte tilfælde vil det typisk dreje sig om ændringsforslag, som der ikke kan samles flertal for, og som de øvrige udvalgsmedlemmer umiddelbart kan forholde sig til.

I praksis imødekommer udvalgene som hovedregel ønsker fra enkelte udvalgsmedlemmer om at udsætte betænkningsafgivelsen, som f.eks. begrundes med, at medlemmerne har brug for mere tid til at arbejde yderligere med forslaget, eller at en eller flere folketingsgrupper ikke har truffet beslutning om indstillingen til forslaget.

Præsidiet behandlede i januar 2002 en klage over et udvalgs behandling af et konkret forslag, hvor et snævert flertal i udvalget besluttede at afgive betænkning, selv om mindretallet i udvalget ønskede forslaget yderligere belyst. Præsidiet udtalte i den anledning: »Som led i bestræbelserne på at højne kvaliteten i lovgivningsarbejdet lægger Præsidiet stor vægt på, at lovforslag og beslutningsforslag får en saglig og korrekt behandling i Folketinget. Præsidiet tillægger det således stor betydning, at forslagene som altovervejende hovedregel sikres en behandling, hvor det tilstræbes, at sagen bliver belyst i bred enighed udvalgsmedlemmerne imellem, inden Folketinget træffer sin beslutning.«

Udvalget har ikke pligt til at afgive betænkning over et forslag, som henvises til udvalget. Det er flertallet i udvalget, som bestemmer, om og i givet fald hvornår udvalget skal afgive betænkning. Mange private forslag når aldrig til betænkningsafgivelse. Når det drejer sig om forslag, som er fremsat af et eller flere folketingsmedlemmer, bør udvalget dog afgive betænkning, når forslagsstillerne med mindst 14 dages varsel skriftligt anmoder derom og anmodningen støttes af et mindretal repræsenterende mindst 2/5 af udvalgets medlemmer (FFO § 8 a, stk. 2).

Udvalgets afgivelse af betænkning er en forudsætning for, at forslaget kan komme videre til 2. behandling i Folketingssalen.

Betænkningsafgivelsen er opdelt i to faser: En politisk drøftelse og selve betænkningsafgivelsen. De to faser er som udgangspunkt fordelt på to møder, således at man på det første møde tager den politiske drøftelse og på et efterfølgende møde foretager den formelle betænkningsafgivelse. Andre gange foregår den politiske drøftelse og betænkningsafgivelsen på samme møde.

Indholdet af den politiske drøftelse kan spænde vidt: Fra på den ende side at være en reel politisk drøftelse/forhandling om lovforslagets emner, herunder formuleringen af de politiske bemærkninger og ændringsforslag, til på den anden side blot at være en konstatering af, at udvalget er klar til at gå til betænkningsafgivelse.

Selve betænkningsafgivelsen foretages, ved at udvalgsformanden i en rækkefølge efter folketingsgruppernes størrelse i udvalget spørger ordførerne om først indstillingen til eventuelt stillede ændringsforslag og herefter om indstillingen til lovforslaget i dets helhed.

Hvis der er stillet mange forskellige ændringsforslag, kan det være nødvendigt at gruppere ændringsforslagene og bede om indstillinger ad flere omgange. Hvis ikke alle indstillinger og politiske bemærkninger er modtaget på mødet, fastsættes i praksis en kort frist til at komme med indstilling og/eller aflevere politiske bemærkninger – typisk til senere samme dag eller den følgende dag. I sådanne tilfælde meddeles indstillingen og eventuelt de politiske bemærkninger efterfølgende til udvalgssekretæren. Indstillingerne fra ordførerne under mødet noteres af udvalgssekretæren og indgår herefter i den endelige formulering af udvalgsbetænkningen. Betænkningen anses for afgivet, når de ordførere, som er til stede, har meddelt udvalgsformanden, hvordan de stiller sig til forslaget og eventuelle ændringsforlag.

Betænkningen er normalt ikke klar umiddelbart efter betænkningsafgivelsen. Det skyldes, at det tager tid at få de mundtligt afgivne indstillinger formuleret skriftligt, ligesom nogle indstillinger og politiske bemærkninger først bliver afleveret efter mødet. Endvidere tager det tid med formaliakontrol, korrekturlæsning og offentliggørelse af betænkningen. Dette indebærer, at en betænkning ofte først er skrevet færdig og offentliggjort en eller flere dage efter selve betænkningsafgivelsen, afhængigt af de konkrete omstændigheder i øvrigt, herunder f.eks. hvornår lovforslaget skal til 2. behandling.

Betænkninger offentliggøres under hensyn til deres betydning som udgangspunkt hurtigst muligt. Der gælder efter Folketingets forretningsorden og praksis nogle frister for offentliggørelse af betænkninger, jf. afsnit 5.2. Disse frister udgør den yderste grænse for, hvor sent en betænkning kan offentliggøres. Hvis fristerne og særlige omstændigheder nødvendiggør det, kan en betænkning eventuelt offentliggøres uden at være korrekturlæst.

Betænkninger m.v. omdeles i udvalget som bilag til det pågældende forslag og bliver som andre udvalgsbilag lagt ud på Folketingets hjemmeside www.folketinget.dk.