Afsnit 5.1 Generelt om lovforslag og beslutningsforslag

5.1   GENERELT OM LOVFORSLAG OG BESLUTNINGSFORSLAG

Udvalgenes arbejde knytter sig i vidt omfang til behandlingen af lov- og beslutningsforslag. Der er stor forskel på, hvor lovgivningstunge de enkelte udvalg er. Nogle udvalg behandler i et folketingsår mellem 30 og 40 lovforslag, mens andre udvalg kun behandler ganske få forslag.

I forbindelse med Folketingets åbning i oktober fremlægger statsministeren regeringens lovprogram, der indeholder en samlet oversigt over de lov- og beslutningsforslag, som regeringen forventer at fremsætte i det kommende folketingsår. Programmet er inddelt efter ministerressortområder og indeholder et forventet fremsættelsestidspunkt for hver enkelt forslag. Udvalgssekretariatet omdeler en meddelelse i det enkelte udvalg, som orienterer om den del af lovprogrammet, der vedrører udvalgets ressortområde. Øvelsen gentages, hvis det er aktuelt, i forbindelse med statsministerens opdaterede redegørelser i december, februar, marts og april eller i forbindelse med nyvalg.

Regeringen fremsætter også forslag, som ikke er indeholdt i lovprogrammet eller i en af opdateringerne af dette, f.eks. i forbindelse med udmøntningen af finansloven.

Inden en minister fremsætter lovforslag, har lovforslaget som regel været sendt i høring. Høringssvar og -notat skal oversendes til de(t) relevante udvalg efter nærmere fastsatte frister, se afsnit 5.5.

Den formelle udvalgshenvisning sker i forbindelse med 1. behandling af et forslag. På det første udvalgsmøde efter 1. behandling sættes forslaget på dagsordenen for en gennemgang og fastlæggelse af tidsplan for udvalgets behandling af forslaget, se afsnit 5.8.

Under udvalgsbehandlingen stiller udvalget spørgsmål til den minister, som har fremsat forslaget. Udvalget kan også modtage deputationer og afholde samråd, høringer og tekniske gennemgange m.v.

Når udvalget er færdig med at behandle et lovforslag, afgiver udvalget en betænkning over forslaget, se afsnit 5.11-5.13. Betænkningen er en forudsætning for, at forslaget kan komme videre til 2. behandling i Folketingssalen. Under 2. behandling stemmes der om eventuelle ændringsforslag. Lovforslaget kan efter 2. behandling enten henvises direkte til 3. behandling eller, hvis der er folketingsmedlemmer, der har bedt om det, blive henvist til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.

Er forslaget henvist til behandling i udvalget mellem 2. og 3. behandling, kan forslaget først komme videre til 3. behandling, når udvalget har afgivet tillægsbetænkning over forslaget eller afgivet en såkaldt mundtlig indstilling.

Udvalgsbehandlingen af beslutningsforslag svarer til udvalgsbehandlingen af lovforslag. Men fordi beslutningsforslag kun får højst to behandlinger i Folketingssalen mod lovforslags tre behandlinger, kan beslutningsforslag ikke gå tilbage til et udvalg efter 2. behandling. Udvalget kan derfor ikke afgive tillægsbetænkning over et beslutningsforslag. Fra og med folketingsåret 2013-14 har forslagsstillerne til private beslutningsforslag fået mulighed for at fravælge 1. behandling i Folketingssalen og i stedet bede om, at forslaget går direkte til udvalgsbehandling. Det er op til det enkelte udvalg at fastlægge, hvordan udvalgsbehandlingen af beslutningsforslag, der er henvist til udvalgsbehandling uden en 1. behandling, skal foregå.

I stedet for at afgive en betænkning kan udvalget afgive en beretning over forslaget, hvis forslaget ikke ønskes videre til behandling i Folketingssalen, jf. afsnit 5.16. Et forslag falder bort, hvis det ikke bliver færdigbehandlet inden folketingsårets udløb.