Afsnit 4.12 Udvalgene og EU-sager

4.12   UDVALGENE OG EU-SAGER

De fleste af Folketingets udvalg beskæftiger sig i dag med politikområder, der i større eller mindre grad bliver påvirket af den lovgivning, som vedtages af EU’s institutioner. Derfor behandler udvalgene som en del af lovgivningsarbejdet også EU-sager inden for deres ressortområder. Dette fremgår af FFO § 7, stk. 2,  og bemærkningerne hertil. I bemærkningerne til § 7, stk. 2, er det således angivet, at »fagudvalgene som en naturlig del af deres ressort også skal behandle EU-sager, og at denne behandling skal finde sted tidligt  for at få størst mulig indflydelse på beslutningsprocessen.«

Europaudvalget kan, jf. FFO § 8, stk. 11, anmode et fagudvalg om at afgive en udtalelse om et EU-forslag. Fagudvalget er herefter forpligtet til at afgive en udtalelse til Europaudvalget. Formålet er at give Europaudvalget bedre mulighed for at inddrage fagudvalgene i EU-sager og skabe større automatik i fagudvalgenes behandling af EU-sagerne. Ordningen anvendes på sager, hvor Europaudvalget vurderer, at det er særlig ønskeligt at inddrage et eller flere fagudvalg, f.eks. vedrørende grøn- og hvidbøger, væsentlige nye forslag til EU-lovgivning og reformer af EU-politikker.

En tidlig inddragelse af Folketinget er ikke mindst væsentlig, fordi de nationale parlamenter med Lissabontraktaten har fået en særlig rolle i EU’s beslutningsproces. Således har et flertal af de nationale parlamenter mulighed for at gøre indsigelse mod et nyt forslag til EU-lovgivning, hvis det strider mod EU’s nærhedsprincip, det vil sige, hvis de nationale parlamenter mener, at de nye regler snarere hører hjemme i national lovgivning end i EU-lovgivning. Udvalgenes faglige ekspertise kommer også i spil, når Folketinget skal afgive udtalelse på politiske debatoplæg fra Europa- Kommissionen, de såkaldte grøn- og hvidbøger. Endelig er det Europaudvalget, der i sager af større betydning giver regeringen mandat til at stemme i Rådet.

Sammenfattende er det kun gennem EU’s lovgivningsproces, at Folketinget kan sætte sit præg på indholdet af de regler, der vedtages i EU. Når EU vedtager ny EU-lovgivning, har det nemlig enten samme effekt for danske borgere, som hvis Folketinget selv havde vedtaget den pågældende lovgivning (forordninger), eller også får Folketinget kun snævre rammer for, hvordan EU-lovgivningen kan gennemføres i dansk lovgivning (direktiver). Hertil kommer, at når først EU-lovgivning er vedtaget, kan den kun ændres ved ny EU- lovgivning.

Bortset fra pligten til at svare på anmodninger fra Europaudvalget om indstillinger i EU-sager fastlægger udvalgene selv, hvordan og i hvilket omfang EU-sagerne behandles.