Afsnit 3.7 Afstemninger

3.7    AFSTEMNINGER

Under 2. og 3. behandling af lovforslag og de tilsvarende behandlinger af beslutningsforslag stemmer medlemmerne om eventuelle ændringsforslag. Afstemningernes rækkefølge bestemmes af formanden eller – hvis 17 medlemmer kræver det – af Folketinget (FFO § 34).

De fleste ændringsforslag afgøres uden afstemning. Det sker, når formanden med sikkerhed kan forudse resultatet af en afstemning. I disse tilfælde er formanden bemyndiget til at erklære et afstemningspunkt for afgjort, uden at medlemmerne stemmer.

Dog skal der altid stemmes om den endelige vedtagelse af et lovforslag, et beslutningsforslag eller et forslag til folketingsvedtagelse.

Dagen før behandlingen sender Lovsekretariatet en e-mail til folketingsgrupperne om, hvilke forslag der sættes til afstemning, og hvilke der anses for vedtaget eller forkastet uden           afstemning. Når formanden under afstemningerne lægger op til, at et ændringsforslag afgøres uden afstemning, formuleres det som et spørgsmål til medlemmerne, og ethvert fremsat ønske om afstemning imødekommes straks. Der kræves således ikke en begæring fra 17 medlemmer som anført i FFO § 34.

Praksis er, at ændringsforslag, der ifølge udvalgsbetænkningen vil blive tiltrådt af et flertal i Folketingssalen, anses for vedtaget uden afstemning. Det samme gælder ændringsforslag, som er stillet af en minister uden for betænkningen, da de oftest vil være teknisk begrundet. Ændringsforslag, der i betænkningen alene er stillet og tiltrådt af mindretal, sætter formanden umiddelbart til afstemning.

Ofte vil ændringsforslag have den konsekvens, at det også bliver nødvendigt at stille flere ændringsforslag andre steder i lovforslaget. Er der tale om ændringsforslag, der i betænkningen alene er tiltrådt af et mindretal, sættes kun det vigtigste til afstemning. Bliver dette forslag forkastet, anses de øvrige for forkastet som konsekvens heraf. I visse tilfælde vil det være rigtigst at anse et ændringsforslag for bortfaldet, som følge af at et andet ændringsforslag er blevet forkastet. Det er tilfældet, når to ændringsforslag er så nært forbundne, at det ene kun giver mening, hvis det andet bliver vedtaget. Er der tale om ændringsforslag, der ifølge udvalgsbetænkningen vil blive tiltrådt af et flertal i salen, er der ikke behov for at sondre mellem hovedændringsforslag og konsekvensændringsforslag, da alle anses for vedtaget uden afstemning.

Hvis et medlem eller en folketingsgruppe er kommet til at stemme forkert, kan man henvende sig til folketingssekretæren eller til den referent, der sidder i Folketingssalen. Hvis den forkerte stemmeafgivelse kan ses ud af de summariske stemmetal, kan der tilføjes »ved en fejlafstemning« i referatet på Folketingets hjemmesider, men det kan ikke anføres, hvad medlemmet eller gruppen ville have stemt, ligesom stemmetallene ikke kan ændres.