Afsnit 2.5 Ændringsforslag

Fremgangsmåden ved ændringsforslag, bistand til ændringsforslag, konsekvenser af ændringsforslag, "ændringer" i bemærkningerne, høring over lovforslag og tilbagetagelse af ændringsforslag.

2.5.1                     FREMGANGSMÅDEN VED ÆNDRINGSFORSLAG

Når et lovforslag eller et beslutningsforslag bliver behandlet i Folketinget, sker det tit, at der bliver stillet ændringsforslag til det fremsatte forslag. Ændringsforslag kan stilles både af den minister eller det folketingsmedlem, som har fremsat lov- eller beslutningsforslaget, og af andre folketingsmedlemmer.

De fleste ændringsforslag bliver stillet i den betænkning, som det relevante udvalg afgiver over lov- eller beslutningsforslaget, før forslaget kommer til 2. behandling i Folketingssalen. Fremkommer ønsket om at stille et ændringsforslag, først efter at udvalget har afgivet sin betænkning, kan ændringsforslaget dog ikke indgå i betænkningen. I disse tilfælde må ændringsforslaget i stedet stilles uden for betænkning eller i en tilføjelse til betænkning.

I visse tilfælde afgiver et udvalg en tillægsbetænkning over et lovforslag, efter at det har været til 2. behandling, og det hænder endda, at udvalget siden hen afgiver en tilføjelse til tillægsbetænkningen. Hvis det sker, kan et ændringsforslag også stilles i et af disse dokumenter.

Det er kun medlemmerne af det pågældende udvalg og ministeren, der kan stille ændringsforslag i betænkninger, tillægsbetænkninger og tilføjelser hertil. Hvis et medlem fra en folketingsgruppe, som ikke er repræsenteret i udvalget, ønsker at stille et ændringsforslag, kan det kun ske uden for betænkning, tillægsbetænkning eller tilføjelser hertil.

En betænkning skal være offentliggjort på en af Folketingets hjemmesider, senest 2 dage før det pågældende forslag bliver behandlet i Folketinget (FFO § 8 a, stk. 2). Det samme gælder en tilføjelse til en betænkning, en tillægsbetænkning og en tilføjelse til en tillægsbetænkning. Ændringsforslag, som er stillet uden for en betænkning m.v., skal blot offentliggøres på en af Folketingets hjemmesider dagen før, forslaget behandles i Folketinget (FFO § 18, stk. 2). Af bl.a. lovkvalitetsmæssige grunde bør ændringsforslag, der stilles uden for en betænkning m.v., normalt ikke fremkomme, så sent som dagen før forslaget behandles i Folketinget, medmindre der er tale om rent tekniske ændringsforslag.

2.5.2            BISTAND TIL ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalgssekretærerne har bl.a. til opgave at hjælpe folketingsmedlemmerne med at stille ændringsforslag. Et ændringsforslag med bemærkninger kan skrives helt fra grunden i et samarbejde mellem en udvalgssekretær og et folketingsmedlem, men det udarbejdes på grundlag af et oplæg fra folketingsmedlemmet. Oplægget kan spænde fra en mundtlig anmodning til et fyldigt, skriftligt oplæg. I enkelte tilfælde kan det være en fordel at anmode det pågældende ministerium om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag. Det kan bl.a. komme på tale, hvis det drejer sig om teknisk komplicerede ændringsforslag, eller hvis det af politiske grunde er en hensigtsmæssig fremgangsmåde, f.eks. hvis der tegner sig et flertal for ændringsforslaget.

2.5.3                     KONSEKVENSER AF ÆNDRINGSFORSLAG

De nærmere regler for opstilling af ændringsforslag er angivet i bilag 2. Her skal det blot understreges, at der ikke skal stilles ændringsforslag, der udelukkende er udtryk for mekaniske konsekvenser af andre ændringsforslag. Baggrunden for dette princip er især, at ændringsforslag først og fremmest skal opfattes som afstemningstemaer med større eller mindre politisk indhold. Desuden er der en risiko for, at forholdene i forbindelse med afstemningen i Folketingssalen bliver mere uoverskuelige, hvis der også skal stemmes om ændringsforslag, som blot er mekaniske konsekvenser af andre ændringsforslag.

Hvis et ændringsforslag bliver vedtaget, bliver de tekniske konsekvenser af ændringsforslaget i stedet indføjet i lovforslaget redaktionelt, når lovforslaget optrykkes efter behandlingen i Folketingssalen. Denne fremgangsmåde kan dog kun bruges, hvis de tekster, der berøres af konsekvenserne, er omfattet af det fremsatte lovforslag.

2.5.4                     »ÆNDRINGER« I BEMÆRKNINGERNE

Et lovforslag eller beslutningsforslag indeholder ikke kun selve forslagets tekst, men også bemærkninger fra forslagsstilleren, som forklarer forslagets formål og konsekvenser m.v. Der kan imidlertid kun stilles ændringsforslag til forslagets titel og tekst og ikke til forslagsstillerens bemærkninger til forslaget. Det  skyldes, hvad lovforslag angår, at bemærkningerne ikke »optrykkes« sammen med lovforslaget efter 2. og 3. behandling i Folketinget. Tilsvarende bliver                bemærkningerne til et beslutningsforslag ikke »optrykt« sammen med beslutningsforslaget efter 2. (sidste) behandling. Desuden bliver bemærkningerne til et lovforslag ikke optaget i Lovtidende, hvor de vedtagne love (men ikke beslutningsforslag) offentliggøres.

Er det af den ene eller anden grund nødvendigt at korrigere forslagsstillerens bemærkninger til forslaget, må det gøres på en anden måde, f.eks. ved at der bliver optaget et bidrag i den betænkning, som det pågældende udvalg afgiver over forslaget. Som eksempler på betænkninger, der indeholder sådanne bidrag, kan nævnes Ligestillingsudvalgets betænkning over lovforslag nr. L 17 af 28. november 2012, Miljøudvalgets betænkning over lovforslag nr. L 98 af 17. januar 2013 og Børne- og Undervisningsudvalgets betænkning over lovforslag nr. L 96 af 19. februar 2013.

2.5.5     HØRING OVER  

ÆNDRINGSFORSLAG

Det er almindeligt, at et ministerium sender et lovforslag i høring, inden det bliver fremsat i Folketinget, så myndigheder og private interesseorganisationer m.fl., som bliver berørt af 

KAPITEL 2 – LOVFORSLAG OG BESLUTNINGSFORSLAG

lovforslaget, kan komme med kommentarer til det. Derimod bliver ændringsforslag normalt ikke sendt i høring, medmindre der er tale om ændringsforslag, der medfører en omfattende indholdsmæssig ændring i forhold til det fremsatte lovforslag.

Udvalget for Forretningsordenen har i en betænkning om lovkvalitet gjort opmærksom på, at når et af Folketingets udvalg behandler et lovforslag, har udvalget mulighed for at anmode                            ministeren om at foretage en høring over et ændringsforslag.

2.5.6                     TILBAGETAGELSE AF ÆNDRINGSFORSLAG


Når der er stillet et ændringsforslag, kan det tages tilbage igen af forslagsstilleren på ethvert trin af forslagets behandling (FFO § 22, stk. 1). Det gælder, uanset om ændringsforslaget er stillet af en minister eller et medlem af Folketinget. Forslagsstilleren skal meddele Folketingets formand, at han eller hun ønsker at tage sit forslag tilbage. Herefter giver formanden meddelelse i Folketingssalen om, at forslagsstilleren har ønsket at tage sit forslag tilbage, og samtidig spørger formanden, om nogen (en minister eller et medlem) ønsker at optage ændringsforslaget som sit eget. Hvis der er nogen, som ønsker det, fortsætter behandlingen af ændringsforslaget uændret, men ellers meddeler formanden, at ændringsforslaget er bortfaldet.










[1] Der henvises til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet og til Anne Louise Bormann, Jens-Christian Bülow og Christian Østrup: »Loven – om udarbejdelse af lovforslag«, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (2002).