Afsnit 10.1 www.folketingstidende.dk og Folketingstidende

Referat af Folketingets forhandlinger, referenten i Folketingssalen

10.1   WWW. FOLKETINGSTIDENDE.DK  OG FOLKETINGSTIDENDE

På www.folketingstidende.dk finder man referatet af Folketingets forhandlinger samt lov- og beslutningsforslag, betænkninger, vedtagne forslag, aktstykker, forespørgsler, forslag til vedtagelse, redegørelser og lovforslag som optrykt efter 2. behandling. Disse dokumenter, der udelukkende foreligger som sidefaste pdf-filer, er den autoritative udgave.

Det er som udgangspunkt datoen for offentliggørelsen af dokumenterne på www.folketingstidende.dk, der er gyldig i forhold til tidsfristerne i FFO.

Også www.folketinget.dk indeholder løbende dokumentation af Folketingets parlamentariske arbejde, herunder skriftligt besvarede § 20-spørgsmål, udvalgsbilag m.v. Brugerne kan her tegne et skræddersyet abonnement på lige netop de dele af det parlamentariske arbejde, de har interesse i.

Folketingstidende er siden folketingsåret 2009-10 kun udkommet digitalt på www. folketingstidende.dk, men der arbejdes på også at digitalisere den trykte udgave af Folketingstidende og Rigsdagstidende fra 1850 og frem. Publiceringen af de historiske dokumenter forventes at ske i løbet af 2016.

Folketingstidende er samtidig navnet på en enhed i Folketingets Administration, hvis væsentligste arbejdsopgave er at udarbejde referater af Folketingets forhandlinger og at foretage sproglig revision og korrektur af lov- og beslutningsforslag og betænkninger m.v.
10.1.1    REFERAT AF FOLKETINGETS FORHANDLINGER
Referenterne i Folketingstidende udarbejder redigerede referater af Folketingets forhandlinger ved hjælp af et tale til tekst-system. Der produceres en første udgave med forbehold for fejl og udeladelser, og denne udgave erstattes på et senere tidspunkt af den endelige udgave, når det er korrekturlæst og kontrollyttet.

Referatet af de enkelte taler overføres løbende til www.folketingstidende.dk og www.folketinget.dk. Målet er, at første udgave af referatet af et møde kan læses, senest arbejdsdagen efter at mødet er holdt, men i perioder med lange møder i Folketingssalen og/eller mandagsmøder kan referatet være flere dage – i særlig pressede perioder måske op mod et par uger – forsinket. Har man i sådanne perioder brug for at vide, hvad der er sket under et møde, kan man se møderne på video on demand på www.folketinget.dk.
Siden Den Grundlovgivende Rigsforsamling trådte sammen i 1848 er der blevet udarbejdet redigerede referater af talerne i rigsforsamlingen og senere i Landsting og Folketing. Niveauet for redigeringen er blevet ændret i takt med udviklingen i samfundet, de ændrede formelle regler for debatterne i Folketinget, den teknologiske udvikling og den mere liberale indstilling til skriftsproget.

Folketingets Præsidium har med mellemrum drøftet redigeringen af Folketingets forhandlinger på baggrund af et notat fra Folketingstidende om de anvendte redigeringsprincipper m.v. I Præsidiet har der været enighed om, at der er behov for redigering af det sagte, inden det publiceres. Der er endvidere enighed om, at de enkelte talere ikke må miste deres særpræg ved redigeringen.

De ændringer, som referenterne foretager, kan inddeles i følgende hovedgrupper:

  • Rettelse af faktuelle og meningsforstyrrende fejl og fortalelser.
  • Tillempning af talesproget til et talesprogsnært, syntaktisk sammenhængende skriftsprog.
  • En nænsom redigering af sproget, der sikrer, at talernes intention med det sagte fremgår.
  • Ændringer med henblik på overholdelse af formalia.

Hovedprincippet er, at rettelser begrænses til, hvad der skønnes absolut nødvendigt, og ved færrest mulige ændringer af talerens ord. Ofte er det tilstrækkeligt, at der flyttes lidt rundt på talerens egne ord.

Folketingstidende følger Retskrivningsvejledning for Folketingstidende, som ligger på www. folketingstidende.dk, en vejledning i redigering og en samling af vejledende formalia.

10.1.2 REFERENTEN I FOLKETINGSSALEN

Under forhandlingerne er der altid en referent til stede i Folketingssalen. Referenten sidder foran Folketingets talerstol og registrerer elektronisk, hver gang en ny taler tager ordet, således at lydoptagelsen af talerne er opdelt i sekvenser. Denne opdeling bruges både i forbindelse med udarbejdelsen og publiceringen af referatet og til video on demand. Hvis der er tid, tager referenten også noter til brug for redigeringen, herunder om forhold, som ikke fremgår af lydoptagelserne.

I Folketingssalen kan referenten rette henvendelse til folketingsmedlemmet eller ministeren for at få belyst en eventuel uklarhed i den afholdte tale, og talerne kan kontakte referenten, hvis de er blevet opmærksom på en fortalelse. Det er dog ikke muligt at få sat f.eks. en glemt sætning ind i referatet.

Folketingsmedlemmer og ministre er velkomne til at videregive en kopi af deres tale til referenten, ligesom referenten kan henvende sig for at få en kopi med henblik på at mindske risikoen for fejl ved referatudarbejdelsen. Folketingstidende har kun mulighed for at bringe citater, når det er dokumenteret, at de er korrekte, og folketingsmedlemmer og ministre kan derfor med fordel aflevere en kopi af citatet til referenten.

Hvis et medlem eller en folketingsgruppe er kommet til at stemme forkert, kan de henvende sig til folketingssekretæren eller til den referent, der sidder i salen. Der vil så blive tilføjet »ved en fejlafstemning« i referatet på www.folketingstidende.dk og www.folketinget. dk, men det kan ikke anføres, hvad medlemmet eller gruppen ville have stemt, ligesom stemmetallene ikke kan ændres.