Afsnit 1.3 Planlægning af lovgivningsarbejdet

Fordeling af fremsættelser over året, information om kommende forslag og frister for behandling.

Alle forslag bortfalder, hvis de ikke er vedtaget, inden folketingsåret slutter, dvs. inden den første tirsdag i oktober. Denne regel medfører stor travlhed ved afslutningen af mødeperioden, hvor mange forslagsstillere ønsker deres forslag færdigbehandlet. Arbejdspresset stiller store krav til organiseringen af gruppemøder og det lovtekniske arbejde i Folketingets parlamentariske enheder med udarbejdelse af udvalgsbetænkninger, ændringsforslag og optryk af lovforslag. For at modvirke denne koncentration og for at sikre en samlet behandlingstid af rimelig længde har Folketinget løbende indgået aftaler med regeringen om fremsættelsestakten for regeringsforslag.

Udvalget for Forretningsordenen opstillede i 1999 følgende ønsker til en bedre tilrettelæggelse af lovgivningsarbejdet:

  • Størst mulig samling af forslag om ensartede  emner.
  • Bedre tid til forberedelse af behandlingerne i  Folketingssalen såvel for medlemmerne og ministrene som for offentligheden.
  • Bedre tid til udvalgsarbejdet.
  • Større spredning af specielt anden- og tredjebehandlingerne.

1.3.1 FORDELINGEN AF FREMSÆTTELSER OVER ÅRET

Folketinget har nogle retningslinjer for, hvornår lovforslag skal fremsættes, af hensyn til planlægningen af lovgivningsarbejdet. De to vigtigste er, at regeringen bør fremsætte
hovedparten af forslagene i lovprogrammet ved folketingsårets begyndelse, og at forslag normalt bør fremsættes senest den 1. april, for at de kan påregnes gennemført i det pågældende folketingsår (FFO § 10, stk. 3).

Fremsættes et forslag efter den 1. april, skal der, hvis 17 medlemmer af Folketinget forlanger det, foretages afstemning om, hvorvidt 1. behandling kan finde sted (FFO § 11, stk. 1).

Tilsvarende regler gælder for beslutningsforslag (FFO § 17, stk. 3).

I Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet findes andre retningslinjer og hovedprincipper for lovarbejdet, herunder:

  • Mindst halvdelen af regeringens lovforslag bør fremsættes inden medio november.
  • Der lægges vægt på, at der kan fremsættes et betydeligt antal lovforslag allerede i Folketingets åbningsuge.

Reglerne i FFO § 10, stk. 3, bygger på en aftale, som blev indgået i oktober 1995 mellem statsministeren og formændene for folketingsgrupperne, hvorefter halvdelen af forslagene fra lovprogrammet skulle fremsættes i oktober og første halvdel af november, og den anden halvdel skulle fremsættes snarest efter og inden en bestemt dato.

1.3.2 INFORMATION OM KOMMENDE FORSLAG

Forudsætningen for en god planlægning er, at Folketinget har oplysninger om og overblik over de forslag, som forslagsstillerne ønsker færdigbehandlet det pågældende år. Det kan ske enten ved en tidligere fremsættelse af forslagene, eller ved at regeringen informerer Folketinget om indhold af og fremsættelsestidspunkt for kommende forslag.

De første oplysninger om det kommende folketingsår får Folketinget ved den åbningsredegørelse, som statsministeren afgiver den første tirsdag i oktober. Det sker i den skriftlige del af redegørelsen, det såkaldte lovprogram. Lovprogrammet indeholder forventet fremsættelsestidspunkt for de annoncerede lov- og beslutningsforslag og ministerredegørelser.

Statsministeren sender endvidere i begyndelsen af december, februar, marts og april en redegørelse om status for afviklingen af regeringens lovprogram til Udvalget for Forretningsordenen. Redegørelsen indeholder løbende opdaterede oplysninger om forventet fremsættelsestidspunkt for resterende forslag og resterende ministerredegørelser.

Tidspunktet i lovprogrammet for en fremsættelse kan f.eks. hedde februar I, det vil sige, at regeringen forventer at fremsætte forslaget i første halvdel af februar.

Folketingets formand får ikke tilsvarende tidlige oplysninger om kommende private forslag, altså forslag fra folketingsmedlemmer. Derfor er det vigtigt, at medlemmerne så tidligt som muligt giver Lovsekretariatet besked om, hvilke forslag de vil komme med. Navnlig er det vigtigt, at medlemmerne – når regeringens lovprogram er offentliggjort – giver besked om eventuelle alternative eller supplerende forslag om samme emne som regeringens forslag. Det gør det muligt for Lovsekretariatet at samle forslag om samme emne til behandling i Folketingssalen.

1.3.3      FRISTER FOR BEHANDLING

Forretningsordenen indeholder nogle minimumsfrister. Der skal gå 2 dage efter fremsættelsen, før et forslag kan komme til 1. behandling, og der bør gå 5 dage (FFO § 11, stk. 1). Der skal endvidere gå 2 dage efter betænkningsafgivelsen, før et forslag kan komme til henholdsvis 2. og 3. behandling (FFO § 8 a, stk. 2).

Desuden må 2. og 3. behandling tidligst finde sted, 2 dage efter at henholdsvis 1. og 2. behandling er afsluttet (FFO § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1). Endvidere må 3. behandling ikke finde sted før 30 dage efter fremsættelsen af lovforslaget (FFO § 13, stk. 1).

Fristerne i Folketingets forretningsorden er som sagt minimumsfrister, og de vil normalt ikke være tilstrækkelige til, at offentligheden og medlemmerne kan nå at sætte sig grundigt ind i et forslag eller en betænkning, før forslaget skal til behandling i Folketingssalen.

 

Lovforslag

Beslutningsforslag

1. behandling:

•    Tidligst 2 dage efter fremsættelsen

•    Der bør gå 5 dage efter fremsættelsen

•    Normalt i den anden uge efter fremsættelsen

1. behandling:

•    Tidligst 2 dage efter fremsættelsen

•    Der bør gå 5 dage efter fremsættelsen

•    Normalt i den anden uge efter fremsættelsen

2. behandling:

•    Tidligst 2 dage efter 1. behandling

•    Tidligst 2 dage efter betænkningsafgivelsen

•    Normalt 5-6 dage efter betænkningsafgivelsen

2. (sidste) behandling:

•    Tidligst 2 dage efter 1. behandling

•    Tidligst 2 dage efter betænkningsafgivelsen

•    Normalt 5-6 dage efter betænkningsafgivelsen

3. behandling:

•    Tidligst 2 dage efter 2. behandling

•    Tidligst 2 dage efter eventuel afgivelse af tillægsbetænkning

•    Tidligst 30 dage efter fremsættelsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Derfor har Udvalget for Forretningsordenen opstillet som praktisk hovedregel, at 1. behandling normalt først finder sted i den anden uge efter fremsættelsen. Udvalget har også udtalt, at der normalt skal gå 5-6 dage mellem betænkningsafgivelse og 2. behandling. Disse frister skal sikre, at offentligheden og ordførerne får bedre tid til at sætte sig ind i forslagene.  Desuden skal ordførerne have mulighed for at drøfte dem i grupperne.

Fristerne gælder både lovforslag og beslutningsforslag, bortset fra reglen om, at 3. behandling af lovforslag ikke må finde sted før 30 dage efter fremsættelsen. Lovforslag skal behandles tre gange i Folketingssalen, mens beslutningsforslag kun skal behandles to gange.

Private lov- og beslutningsforslag kommer dog normalt ikke til 1. behandling lige så tidligt som regeringsforslag, men 1. behandling vil dog i praksis finde sted inden for 1 måned efter fremsættelsen.

Helt op i 1960’erne var det praksis, at regeringsforslag dominerede dagsordenen for Folketinget, og at private forslag ikke automatisk blev sat til behandling. Chancen for, at private forslag kom igennem et udvalg til 2. og eventuelt 3. behandling, var endnu mindre. Dette er baggrunden for reglerne i FFO § 11, stk. 1, og § 8 a, stk. 2, jf. § 17, stk. 1, om forslagsstillernes mulighed for at få deres forslag behandlet. Bestemmelserne har i dag ikke praktisk betydning.