Afsnit 1.2 Mødeperioder

Valgperioder, folketingsår og folketingssamling.
Grundloven inddeler det parlamentariske arbejde i valgperioder og folketingsår.

1.2.1     VALGPERIODER

Folketingets medlemmer vælges for 4 år, men statsministeren kan til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted (grundlovens § 32).

Medlemmerne er valgt fra valgdagen, men vil dog af praktiske grunde først kunne fungere, når valgresultatet er gjort op og man ved, hvem der er blevet medlemmer af Folketinget. Valgresultatet opgøres af de lokale valgbestyrelser og Økonomi- og Indenrigsministeriet. De valgte medlemmer træder derfor først sammen senest den 12. søgnedag (normalt 2 uger) efter folketingsvalget (grundlovens § 35).

Grundloven giver statsministeren ret til at indkalde Folketinget, inden de 12 søgnedage er gået (grundlovens § 35), og ved enkelte lejligheder har statsministeren benyttet sig af denne ret. Det er sket af praktiske grunde som følge af julen (1973 og 1981) eller for at kombinere sammentrædelsesdagen efter valg med den første tirsdag i oktober, hvor folketingsåret begynder (1994).

Herefter sættes Tinget, det vil sige, at Folketinget godkender folketingsvalget og vælger formand og næstformænd. Først da bliver Folketinget arbejdsdygtigt. Kun medlemmer, hvis valg er godkendt, kan være medlemmer af udvalg og deltage i Folketingets forhandlinger og afstemninger (FFO § 1, stk. 8).

Efter et folketingsvalg konstituerer de nyvalgte folketingsmedlemmer sig i folketingsgrupper. Medlemmer valgt for samme parti danner typisk en folketingsgruppe, men også andre (f.eks. et nordatlantisk medlem eller en løsgænger) kan blive optaget i et partis folketingsgruppe.

En folketingsgruppe kan også dannes senere i valgperioden, f.eks. ved at nogle medlemmer bryder med deres folketingsgruppe. Disse medlemmer kan så vælge at danne et nyt politisk parti med henblik på at stille op til næste folketingsvalg. Når Økonomi- og Indenrigsministeriet har godkendt det nye parti som opstillingsberettiget til næste folketingsvalg, kan de pågældende medlemmer anmelde sig som folketingsgruppe.

Mandaterne bortfalder først, når nyvalg har fundet sted. Ikke desto mindre følger Folketinget oftest den praksis, at arbejdet i Folketingssalen standser, umiddelbart efter at valget er udskrevet.

Der er dog også eksempler på, at der er afholdt møder efter udskrivelsen af valg, f.eks. med henblik på fremsættelsen af finanslovsforslaget inden den grundlovsbestemte frist (1973), gennemførelse af en midlertidig bevillingslov (1981, 1983 og 1990), gennemførelse af oktoberåbning (1960 og 1979) og – om end i begrænset omfang – gennemførelse af almindelige forslag (specielt 1960, 1987 og 1990).