Besøg Folketinget

Besøg Folketinget
Større

Du kan bestille et besøg ved at bruge Folketingets onlinebookingsystem her på siden eller ved at kontakte Folketingets Besøgstjeneste.

Du bestiller dit besøg her på siden ved at klikke på "Bestil besøg" for en af de tre besøgskategorier, herefter kan du vælge dit besøg og følge anvisningerne i online bestillingen.

Via linket "Læs mere om besøgmuligheder" får du en oversigt over besøgstilbuddene i hver kategori, og herfra vælge et besøg. Når du har valgt dit besøg, ser du en beskrivelse af det og kan klikke på knappen "Bestil besøg", hvor du får mulighed for at bestille besøget.

Folketinget tager forbehold for, at det i helt ekstraordinære situationer kan blive nødvendigt at aflyse bestillinger. Hvis det skulle blive aktuelt, vil vi forsøge at finde et andet besøgstidspunkt. Folketinget dækker ikke omkostninger i forbindelse med aflysninger el.lign.

Hvis du har spørgsmål til dit besøg, er du altid velkommen til at kontakte Folketingets Besøgstjeneste. Du finder besøgstjenestens kontaktoplysninger nedenfor.

Hvordan ser jeg, om der er plads på en omvisning m.v.?

I kalenderen under "Vælg besøg" kan du få et overblik over, hvornår der er plads på et besøg.

Hvornår kan jeg bestille besøget?

Du kan bestille et besøg, helt op til 2 dage før besøget finder sted. Hvis du ønsker at bestille et besøg med kortere varsel, kan du ringe til Folketingets Besøgstjeneste, der vil forsøge at imødekomme dit ønske.

Hvor lang tid ud i fremtiden kan jeg bestille et besøg?

Der åbnes for bestilling af besøg for større grupper og tilbud til 8. og 9. klasser for det kommende skoleår den første mandag i maj kl. 9.00. Der kan bestilles tider frem til afslutningen af skoleåret. Du kan bestille plads på en omvisning for enkeltpersoner og små grupper 2 - 3 måneder frem i tiden.

Hvordan ændrer eller aflyser jeg mit besøg?

Hvis I bliver forhindret i at deltage i besøget eller I bliver færre eller flere deltagere, bedes du redigere din bestilling på "Min side" eller kontakte Folketingets Besøgstjeneste, gerne så hurtigt som muligt. Indtil 2 dage før besøget kan du redigere i bestillingen på hjemmesiden. Herefter bedes du kontakte Folketingets Besøgstjeneste. Bemærk, at hvis du har bestilt et restaurantbesøg i forbindelse med jeres besøg, skal du kontakte Snapstinget separat.

Hvor henvender jeg mig, hvis jeg har spørgsmål til besøget?

Du er altid meget velkommen til at kontakte Folketingets Besøgstjeneste, hvis du har spørgsmål til dit besøg.

Besøgstjenesten har åbent alle hverdage klokken 8.30-15.00.

Telefon: +45 3337 3221
E-mail: ftbesog@ft.dk

Please go to our English site to see the visitors' options in English.