I foråret 1918 var det ikke kun de folkevalgte politikere, der indtog det tredje Christiansborg. Pressen fulgte nemlig med, og blandt den var også bladtegnerne. I 100 år har blad- og satiretegnere således fulgt det politiske liv i stort og småt, og med pen, blæk og farvekridt har de med humor og skarphed delagtiggjort befolkningen i politiske sager, debatter og intriger.

I dag kan det virke som en selvfølge, at vi i Danmark har muligheden for og friheden til at portrættere politikerne gennem en ironisk, drillende eller komisk vinkel. Det er ganske enkelt blevet en naturlig del af vores forståelse af det politiske spil, at der på sidelinjen tegnes satiretegninger, som fremhæver politiske sager, magtbalancer og personligheder. Men det var først med indførelsen af grundloven i 1849, at danskerne fik retten til at ytre sig frit på skrift og i tale. 

Udstilling hylder demokrati og ytringsfrihed

Ifølge Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, kan satiren være både barsk og til tider også magtfuld. ”Men det er kendetegnende for et sundt og stærkt demokrati, at der er plads til at ytre sig frit, og at politikerne værner om bladtegnerens ret til udstille og drille – også når det er en selv, der står for skud. Og selv om man ikke skulle tro det, holder langt de fleste politikere rigtig meget af den politiske satire,” forklarer hun.

Tegningerne i udstillingen er udvalgt af bladtegner Claus Seidel og ph.d.-stipendiat Hannibal Munk fra Museet for Dansk Bladtegning. De har været i bladtegnerarkiverne og har i fællesskab skabt en udstilling, som hylder demokratiet og ytringsfriheden, samtidig med at den fremhæver den særlige danske humor.  ”Det er tegnerens ubehøvlede frihed til at gøre, hvad fanden han vil,” siger Claus Seidel om bladtegnerens rolle i samfundet.

Tegningerne

Udstillingen består af 50 satiretegninger fra de sidste 100 år. Hver tegning ledsages af den oprindelig tilhørende tekst eller dagbladsoverskrift. Derudover har Seidel og Munk udarbejdet en beskrivelse af den konkrete historiske kontekst. 

Nogle af tegningerne er af nyere tid og er blevet noget nær ikoniske som f.eks. karikaturen af statsminister Poul Nyrup Rasmussen med sin alt for lille cykelhjelm placeret akavet på toppen af hovedet eller statsminister Anders Fogh Rasmussen i hulemandskostume. Andre tegninger viser vigtige historiske nedslag som f.eks. udnævnelsen af Danmarks første kvindelige minister, Nina Bang, i 1924, Kanslergadeforliget i 1933 og folkeafstemningen om medlemskab af EF i 1972.

Satiretegningerne udstilles i Rigsdagsgården fra den 28. maj 2018 og til og med november 2018. 
Udstillingen er gratis.