Politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

26.04.2018

Statsrevisorerne har den 26. april 2018 afgivet en beretning om politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol med denne bemærkning

Med flerårsaftalen for 2016-2019 aftalte forligskredsen, at der skulle ske en betydelig styrkelse af politiets indsats mod terror og illegal indvandring i grænseområderne. Med aftalen fulgte et bevillingsløft på 411 mio. kr. i 2016 og 546 mio. kr. i 2017 samt en reserve på 200 mio. kr. i 2016 og 220 mio. kr. i 2017 til indsatsen i grænseområderne. Da bevillingsløftet ikke fuldt ud dækkede det ekstra resursebehov, var det forudsat i aftalen, at politiet skulle omprioritere sine resurser, men det fremgik ikke af aftalen, hvilke områder politiet skulle nedprioritere. 

Rigspolitiets målsætning har været, at omprioriteringen skulle ske med så få konsekvenser for borgerne som muligt. Rigspolitiet har i den forbindelse opstillet pejlemærker for politikredsenes prioriteringer, som bl.a. indebærer, at grov borgerrettet kriminalitet skal prioriteres før sager, politiet tager op af egen drift, og mindre alvorlige straffesager. Rigspolitiet har løbende orienteret forligskredsen og Folketinget om, at omprioriteringen ikke kunne foretages uden konsekvenser for politiets andre opgaver. 

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Rigspolitiet løbende har omprioriteret med henblik på at kunne løse de prioriterede opgaver med terrorbekæmpelse og grænsekontrol. Statsrevisorerne konstaterer dog, at politiet ikke er lykkedes med at opretholde indsatsen på andre prioriterede områder, herunder den borgerrettede grove kriminalitet. Det har haft mærkbare konsekvenser for borgerne.

Beretningen viser bl.a.:

  • Sigtelsesprocenten for grov borgerrettet kriminalitet er faldet med 21 % fra 2014 til 2017, hvilket er langt mere end faldet i sigtelsesprocenten for de mindre alvorlige initiativ-, tyveri- og hærværkssager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse til sigtelse for sager om grov borgerrettet kriminalitet er steget med 36 % i perioden 2014 - 2017. Samtidig er andelen af anmeldelser vedrørende grov borgerrettet kriminalitet steget fra 3 % til 6 % fra 2014 til 2017.
  • Sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til sigtelse for initiativ-, tyveri- og hærværkssager er under ét steget 91 % fra 2014 til 2017.
  • Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for aktiviteter vedrørende økonomisk kriminalitet er steget 48 % fra 2015 til 2017.
  • Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for indbrud og cyberkriminalitet er steget med henholdsvis 44 % og 66 % fra 2015 til 2017, men politiet har fastholdt eller øget sigtelsesprocenten.
  • Politiet har øget grænsekontrolindsatsen, uanset at antallet af asylansøgere og antallet af ulovligt indrejste i EU er faldet med mere end 80 % fra 2015 til 2017.
  • Politiets responstider er steget fra 2014 til 2017, og utrygheden blandt bor-gerne er øget fra 2016 til 2017, især i de særligt udsatte boligområder.

Ministerens svarfrist: 2 mdr. 

Se flere nyheder fra Folketinget

Gitte Korff
Sekretariatschef
Telefon: 3337 5985

Sideansvarlig: Jannie Sølvsteen