Høring om udviklingen i den almene boligsektor med særligt fokus på lovforslaget om initiativer, der modvirker parallelsamfund

26.03.2018

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget holder høring om udviklingen i den almene boligsektor den 11. april kl. 13-16 i lokale 1-133 på Christiansborg.

Høringen skal belyse udviklingen i den almene boligsektor med særligt fokus på en række af de spørgsmål og problemstillinger, som indgår i lovforslaget om ændring af lov almene boliger m.v. om initiativer, der skal modvirke parallelsamfund, som transport-, bygnings- og boligministeren sendte i høring den 4. marts 2018.

En række eksperter og aktører på området vil på høringen komme med deres synspunkter på og belyse problemstillinger og løsningsmuligheder inden for bl.a. omdannelse af udsatte boligområder og ghettoområder, omlægning af ydelsesstøtte, ændring af bosætningsmønstre og arbejdet med ghettokriterier.

Transport-, bygnings- og boligministeren forventer ifølge regeringens lovprogram at fremsætte det omtalte lovforslag til april. 

Programmet for høringen kan ses her

Ordstyrer er udvalgsformand Lennart Damsbo-Andersen.

 

Tilmelding

Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske senest tirsdag den 10. april kl. 10. Der er et begrænset antal pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter først til mølle-princippet. 

Tilmeld dig her.

Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden høringen starter. Det er tilladt at optage lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre høringens afvikling i øvrigt. Høringen tv-optages og vil blive vist live her på Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.

 

Kontaktpersoner

Lars Gerstrøm, udvalgssekretær, Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, tlf. 3337 5557

Senest opdateret: [04.01.2023]
Sideansvarlig: Lars Gerstrøm