Året, der gik, i Folketinget

15.12.2017

Folketingets årsberetning er udkommet og giver et tilbageblik på det politiske arbejde i Folketingssalen og udvalgene i folketingsåret 2016-17.

Den parlamentariske beretning indeholder nøgletal for det politiske arbejde og beskriver sager, der satte deres præg på folketingsåret. Flere af disse var også temaet for henvendelser til Folketingets oplysningstjenester, hvilket kan læses af top ti over oftest stillede spørgsmål til henholdsvis Folketingets Oplysning og Folketingets EU-Oplysning.

 

I statistikdelen over det parlamentariske arbejde i Folketinget 2016-17 kan du bl.a. se en opgørelse over hvor mange spørgsmål de enkelte folketingsmedlemmer stillede i salen, ligesom der findes tabeller over antallet af lovforslag, beslutningsforslag, afholdte samråd og udvalgsdokumenter.

 

I det daglige politiske arbejde indgås der til stadighed forlig, aftaler, forståelser etc. mellem de politiske partier. Årsberetningen indeholder en kort beskrivelse af de vigtigste forlig og aftaler.

 

Der er også tal og fakta fra Folketingets Administration, som f.eks. et organisationsdiagram, personaleoplysninger og omtale af strategiske projekter og indsatsområder.

 

Årsberetningen udgives af Folketingets Administration.

Du kan læse årsberetningen her