Den 6. december 2017 var det 100 år siden, at det finske parlament udråbte Finland til en uafhængig og suveræn nationalstat. I den anledning deltog Folketingets formand og Præsidium i en mindehøjtidelighed på Heltekirkegården i Helsingfors.
Foto: Hanne Salonen
Det fejres i den helt store stil i Finland, og fordi Danmark og Finland står hinanden meget nær som nordiske naboer og venner, markerer Folketinget og det finske 100-årsjubilæum.
Det begyndte med en stor konference i Landstingssalen den 27. november.
Her deltog formanden for det finske parlament, Maria Lohela, sammen med parlamentarikere fra både Finland og Danmark.
Konferencen med titlen ”Finland i profil” handlede både om Finlands historie og udvikling og så på de fælles træk og bånd, der eksisterer mellem Finland og Danmark. Finland har haft en dramatisk historie og blev i fødslen ramt af en bitter borgerkrig. Siden fulgte den såkaldte vinterkrig i 1939 mod den store nabo mod øst, Sovjetunionen. Her fortalte historiker Claus Bundgård Christensen om de 1.000 danskere, som drog til Finland som frivillige for at kæmpe på finnernes side.
Ved afslutningen af konferencen fortalte Folketingets formand Pia Kjærsgård, at Folketinget den 7. december rejser en mindesten i Helsingfors til ære for de danskere, der frivilligt drog til Finland for at kæmpe på finsk side.
Foto: Hanne Salonen
Stenen blev afsløret ved en mindehøjtidelighed på heltekirkegården i Helsingfors, hvor stenen skal stå. Her er der monumenter for de døde frivillige fra de andre nordiske lande, men der har af forskellige grunde manglet et minde for de danskere, der faldt i vinterkrigen.
Folketingets mindesten er hugget af bornholmsk granit og måler halvanden meter i bredden og knap en meter i højden.
Stenen før den blev pakket ind og fragtet 1.300 kilometer fra stenhuggeriet i Nr. Snede til Helsingfors.
"Stenen skal både hædre de danskere, der døde i finnernes ulige kamp mod Sovjetunionen, og bekræfte de tætte bånd mellem Finland og Danmark. Det finske 100-årsjubilæum er en oplagt anledning til at rejse stenen", sagde Pia Kjærsgård på konferencen.
Omkring 1.000 danskere meldte sig frivilligt til danske Finlandskorps. Hovedstyrken nåede aldrig at komme i kamp, før Finland måtte kapitulere, men fire danske piloter, der gjorde tjeneste i det finske flyvevåben, blev skudt ned og døde.
En af dem var grev E.J. Frijs. Fra ham går der en lige linje til Folketinget. Hans oldefar var konseilspræsident, dvs. statsminister i Danmark fra 1865 til 1870.
Foto: Hanne Salonen
Se konferencen i Folketingets videoarkiv.