Ekspertmøde om fremtidens realkreditsektor

19.09.2017

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget afholder ekspertmøde om fremtidens realkreditsektor tirsdag den 26. september 2017 kl. 13.30 – 15.00. Der vil ikke være adgang for offentligheden, men mødet bliver optaget og kan ses direkte på Folketingets hjemmeside.

Konkurrencerådet udgav i august 2017 rapporten "konkurrencen på realkreditmarkedet". I rapporten udtaler Konkurrencerådet en klar kritik af konkurrencetilstanden på det danske realkreditmarked.

Formålet med ekspertmødet er at få præsenteret og drøftet Konkurrencerådets rapport og dermed komme tættere på, hvordan eksperter og branchen vurderer konkurrencesituationen på det danske realkreditmarked samt få input til fremtidens realkreditmarked.

Se program for ekspertmødet her.

Ekspertmødet kan følges live her.

Senest opdateret: [18.11.2022]
Sideansvarlig: Jesper Olsen