Ny beretning om revisionen af statsregnskabet for 2016 er afgivet

16.08.2017

Statsrevisorerne har den 16. august 2017 afgivet beretning nr. 21/2016 om revisionen af statsregnskabet for 2016 med denne bemærkning

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at statsregnskabet for 2016 i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler. Staten har i alle væsentlige henseender overholdt bevillingerne og disponeringsreglerne, og der er overordnet set en god og sikker regnskabsforvaltning i staten. 

Statens virksomheder havde i 2016 udgifter på 688,6 mia. kr. og indtægter på 680,1 mia. kr. Underskuddet på statens regnskab var på 8,5 mia. kr. Statens udgifter var samlet 2,7 mia. kr. højere end bevilget, svarende til 0,4 %. Staten har haft merindtægter på 29,7 mia. kr. Merindtægterne stammer primært fra indkomstskat mv. fra personer, hvor der var en merindtægt på 16,4 mia. kr., og indkomstskat fra selskaber, hvor der var en merindtægt på 9,3 mia. kr. 

Rigsrevisionen fremhæver forhold i regnskaberne for SKAT, Forsvaret og Bygningsstyrelsen: forskellige regnskabsprincipper for opgørelse af restancer, usikkerhed om størrelsen af eventualforpligtelse og usikkerhed om værdiansættelsen af Bygningsstyrelsens ejendomme. Forholdene påvirker dog ikke Rigsrevisionens konklusion om, at de 3 regnskaber er rigtige, og at bevillingerne og reglerne er overholdt.   

Statsrevisorerne påtaler, at Rigsrevisionen som i tidligere år har konstateret kritiske fejl og mangler i Skatteministeriets og SKATs forvaltning, herunder mangelfuld og utilstrækkelig inddrivelse af offentlige restancer. Det har medført, at restancerne er steget fra 82,7 mia. kr. i 2015 til ca. 98,1 mia. kr. i 2016. 

Statsrevisorerne kritiserer, at SKATs tilgodehavender og de samlede offentlige restancer, bl.a. som følge af den manglende inddrivelse, trods en målrettet indsats også er steget i 2016. Det har medført store tab for staten og betyder, at borgernes og virksomhedernes tillid til, at inddrivelsen af gæld til det offentlige sker effektivt og korrekt, er faldet betydeligt.

Regnskabsaflæggelsen på § 38. Skatter og afgifter er præget af så betydelig usikker-hed, at det kun via efterfølgende afstemninger er lykkedes at undgå forbehold for regnskabets rigtighed. Statsrevisorerne konstaterer, at der fortsat er væsentlige svag-heder i SKATs forretningsgange og interne kontroller på området. Statsrevisorerne finder det afgørende, at kvaliteten af SKATs afstemninger hæves.

Statsrevisorerne henleder – i lighed med foregående år – Folketingets opmærksomhed på SKATs mangelfulde forvaltning af inddrivelsesopgaven og SKATs nye model for inddrivelige restancer, som gør, at SKAT kun kan forvente at inddrive 19,5 mia. kr., svarende til 19,9 % af de samlede offentlige restancer. 

Usikker regnskabsforvaltning og risiko for fejl i regnskabe
Statsrevisorerne bemærker, at regnskabsforvaltningen kan styrkes i flere virksomheder, bl.a. ved større fokus på at afstemme regnskabsoplysninger, kontrollere grunddokumentationen og overholde bevillingslovene. 

Statsrevisorerne finder det i den forbindelse utilfredsstillende:

  • At der er konstateret svagheder i administrationen af en række statslige ord-ninger, som er overdraget fra Statens Administration til Udbetaling Danmark.
  • At der er flere eksempler på manglende hjemmel. Det Kongelige Teater har bl.a. indført et ekspeditionsgebyr ved billetsalg og givet fribilletter til egne forestillinger uden bevillingsmæssig hjemmel. Der er også konstateret manglende bevillingsmæssig hjemmel i forvaltningen af eksportfremme i Eksportrådet og utilstrækkelig gebyradministration i Energistyrelsen og Fødevarestyrelsen.
  • At der er konstateret flere fejl og mangler i lønadministrationen i bl.a. Kriminalforsorgen, Det Danske Filminstitut, Rigspolitiet og Det Kongelige Teater.
  • At der er mangelfuld it-sikkerhed i SKAT og Forsvarsministeriets Kapacitets-ansvarlige Koncern It.
  • At der er flere eksempler på, at udbudsreglerne ikke er overholdt, fx i Statens Serum Institut, Styrelsen for Sundhedsdata og Statens Museum for Kunst.

Revision af EU-midler
Statsrevisorerne bemærker, at Rigsrevisionen har erklæret, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter giver et retvisende billede og som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige. 

Statsrevisorerne kritiserer dog, at NaturErhvervstyrelsen har aflagt regnskaberne for Garantifonden og Landdistriktsfonden for 2016 for sent. Den sene regnskabsaflæggelse skyldes bl.a. udflytning af arbejdspladser. Udflytningen har betydet, at der kun har været få erfarne medarbejdere, som har kunnet fremskaffe dokumentation for de udgifter, der fremgår af regnskabet for Landdistriktsfonden. 

Utilstrækkelig beskyttelse mod hackerangreb og fejl i engangsudbetalinger 
Statsrevisorerne kritiserer på baggrund af Rigsrevisionens gennemgang af tværgående emner:

  • At Folkekirkens It, NaturErhvervstyrelsen, SVANA, GEUS og Slots- og Kulturstyrelsen ikke har implementeret de 4 grundlæggende og effektive tiltag til beskyttelse mod hackerangreb, som alle statslige virksomheder burde have implementeret ved udgangen af 2014.
  • At flere institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets områder ikke overholder væsentlige regelsæt i timelønscirkulæret.
  • At der er væsentlige fejl og mangler i lønudbetalinger på Uddannelses- og Forskningsministeriets, Justitsministeriets og Skatteministeriets områder. 

Ministrenes svarfrist: 2 mdr.

Se flere nyheder fra Folketinget

Sideansvarlig: Jannie Sølvsteen