Ekspertmødet har til formål at belyse den videnskabelige evidens for dynamiske effekter af ændringer i offentligt forbrug og investeringer primært med brug af danske data.

Særligt er det af interesse for udvalget at få belyst hvilke udfordringer, der eksisterer i forbindelse med indregning af adfærdsændringer af offentligt forbrug og investeringer, herunder på velfærdsområdet, i de økonomiske modeller, centraladministrationen og andre anvender.

Derudover ønsker udvalget at få input til, hvordan man fremadrettet kan sikre et mere solidt empirisk grundlag for disse potentielle effekter, så man eventuelt kan skønne over disse virkninger i konsekvensberegninger i fremtidige beslutningsgrundlag.

Finansudvalget har invitereret en række eksperter og tænketanke. Der vil være oplæg fra følgende:

Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS

Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Torben M. Andersen, professor ved Institut for Økonomi, Århus Universitet

Martin H. Thelle, direktør i konsulentfirmaet Copenhagen Economics

Miriam Wüst, seniorforsker på SFI

Jean-Marc Fournier, økonom i OECD

Konkret anledning til ekspertmødet

SF har fremsat et beslutningsforslag (B 14), der opfordrer regeringen til at nedsætte et ekspertudvalg med et uafhængigt sekretariat, der skal komme med forslag til, hvordan adfærdsvirkninger af ændringer i den offentlige service kan indgå på bedst mulig vis i de økonomiske modeller, som Finansministeriet og andre bruger.

Læs mere om beslutningsforslaget her

Se programmet her

Præsentationer fra mødet ses her

Baggrund for ekspertmødet

Det debatteres, hvorvidt økonomiske modeller i tilstrækkelig grad indregner dynamiske effekter (også kaldet adfærdsvirkninger) af offentligt forbrug og investeringer.

Siden 2002 har centraladministrationen nogenlunde uændret indregnet bl.a. arbejdsudbudseffekter af skatteændringer i mellemfristede fremskrivninger. Udover udgifter til uddannelse har der dog i praksis sjældent været indregnet adfærdsvirkninger af offentligt forbrug og investeringer. En af årsagerne til at Finansministeriet generelt ikke indregner dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer er, at ministeriet ikke finder, at der er et tilstrækkeligt empirisk grundlag til at skønne over disse virkninger.

Kritikere hævder, at denne asymmetri trækker beslutningstagerne i retning af at sænke de offentlige udgifter til fordel for skattelettelser. 

Tilmelding til mødet skal ske her