Ny beretning om statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse

14.12.2016

Statsrevisorerne offentliggør i dag beretning nr. 8/2016 om statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse

Formålet med undersøgelsen er at undersøge og vurdere, om de statslige institutioner har arbejdet tilstrækkeligt med at undgå at blive afhængige af it-leverandører, når institutionerne udliciterer it-drift og -vedligeholdelse. Følgende spørgsmål besvares i beretningen:

  • Hvor mange kontrakter vedrørende større, statslige it-systemer er blevet forlænget uden lovpligtigt forudgående udbud, og har institutionerne gjort tilstrækkeligt for at blive i stand til at ud­byde dem?
  • I hvilken grad har de kontrakter, der er blevet udbudt, reelt været konkurrenceudsat?
  • I hvilken grad har de statslige institutioner i deres seneste kontrakter forsøgt at sikre sig imod en situation, hvor de ikke kan konkurrenceudsætte deres udliciterede it-drift og -ved­­ligeholdelse?

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i februar 2016 på baggrund af en anmodning fra Stats­revisorerne.

Beretningen med Statsrevisorernes bemærkning kan ses fra ca. kl. 16.15 på Statsrevisorernes hjemmeside.

 

Kontakt 

Gitte Korff
Sekretariatschef
Telefon: 3337 5985
Send mail

Sideansvarlig: Jannie Sølvsteen