30-11-2016 Åben høring om skifergas - Er der plads til fracking i Danmark?

24.11.2016

Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg afholder åben høring om skifergas. Høringen er åben for alle og finder sted onsdag den 30. november 2016 kl. 12.30-16.45 i Landstingssalen på Christiansborg.

I forbindelse med prøveboringen efter skifergas i Nordjylland har der været stor debat om, hvorvidt skifergas er en energikilde, der kan og skal udnyttes i Danmark. Er der plads til fracking (indvinding af skifergas) i Danmark, når der samtidig skal tages hensyn til bl.a. miljø, natur, sundhed, klima og lokale forhold?

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget har derfor inviteret forskellige eksperter, Frederikshavn kommune samt en borger, der har oplevet efterforskningsboringen efter skifergas i Dybvad, til at deltage ved en høring i Folketinget for at få svar på spørgsmål om, hvilke risici der er ved indvinding af skifergas på land.

Hent programmet her


Baggrund


GEUS, DTU og Center for Miljø og Energi ved DCE (Århus Universitet) har udgivet en videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til danske forhold. Udregningen udkom i januar 2016, og her er redegjort for miljømæssige konsekvenser ved indvinding af skifergas på baggrund af internationale erfaringer.

Hent udredningen her


Tilmelding


Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske senest tirsdag den 29. november kl. 11. Der er et begrænset antal pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter først til mølle-princippet.

Tilmeld dig her

Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden høringen starter.

Det er tilladt at optage lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre høringens afvikling i øvrigt. Høringen tv-optages og vil blive vist live her på Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.