17-11-2016 Åben høring om Forsvarets rolle i Arktis

10.11.2016

Folketingets Forsvarsudvalg afholder åben høring om Forsvarets rolle i Arktis. Høringen er åben for alle og finder sted torsdag den 17. november kl. 10.00-14.00 i Landstingssalen på Christiansborg.

Program for høring om Forsvarets rolle i Arktis.pdfHøringens omdrejningspunkt vil være Forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis. Formålet er at give Forsvarsudvalget nye input til de kommende forhandlinger om det næste forsvarsforlig.

Som baggrund for høringen er Forsvarsministeriets analyse, der blev offentliggjort tidligere i år. Heri fremgår en række anbefalinger om mulige nye initiativer og videreførelse af allerede eksisterende tiltag. Anbefalingerne er resultatet af et samarbejde mellem Regeringen, repræsentanter fra Grønlands Selvstyre og Færøernes Landsstyre samt ministerier, styrelser og forskningsinstitutioner.

Hent Forsvarsministeriet analyse her

Forsvarsministeren og Forsvarsministeriet vil præsentere analysen under høringen, hvor Forsvarsudvalget også har inviteret en række fagkyndige oplægsholdere, som vil bidrage med spændende indlæg til en efterfølgende paneldebat. Høringen modereres af ordstyrer Martin Breum.

Hent programmet her

Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendigt (også for pressen). Tilmelding skal ske senest onsdag den 16. november kl. 11. Der er et begrænset antal pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter først til mølle-princippet.

Tilmeld dig her

Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden høringen starter.

Det er tilladt at optage lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre høringens afvikling i øvrigt. Høringen tv-optages og vil blive vist live her på Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.  

Følg med i høringen her