Ny beretning om undervisningen på professionshøjskolerne

12.10.2016

Statsrevisorerne offentliggør i dag beretning nr. 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

Beretningen handler om undervisning og resurseforvaltning på de 4 største uddannelser på professionshøjskolerne: lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om professionshøjskolerne forvalter deres resurser til undervisning på de 4 uddannelser effektivt. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

  • Ligger antallet af undervisningstimer til de studerende på professionshøjskolerne på et ensartet niveau?
  • Sikrer professionshøjskolerne, at underviserne anvender en større del af deres arbejdstid på undervisning?
  • Kan professionshøjskolerne få bedre resultater ud af deres resurser?

Beretningen med Statsrevisorernes bemærkning kan ses fra ca. kl. 16.30 på Statsrevisorernes hjemmeside.

Kontakt:
Gitte Korff
Sekretariatschef
Telefon: 3337 5985

Sideansvarlig: Jannie Sølvsteen