28-09-2016 Åben høring om private pasningsordninger

20.09.2016

Børne- og Undervisningsudvalget inviterer til høring om private pasningsordninger. Høringen er åben for alle og finder sted onsdag den 28. september 2016 kl. 10.00-12.30 i værelse 1-133 på Christiansborg.

Med høringen ønsker Børne- og Undervisningsudvalget at belyse:

  • forskelle mellem privat dagpleje og private pasningsordninger, herunder reglerne for tilsyn og kvalitetssikring
  • omfanget af private pasningsordninger
  • forvaltningen af de private pasningsordninger
  • kommunale erfaringer og udfordringer med ordningerne
  • betydningen af arbejdet med styrkede lærerplaner for de private pasningsordninger


Se programmet her

Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendigt (også for pressen). Tilmelding skal ske senest den 27. september kl. 11. Der er et begrænset antal pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter først-til-mølle-princippet.

Klik her for tilmelding

Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden høringen starter.
Det er tilladt at optage lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre høringens afvikling i øvrigt. Høringen tv-optages og vil blive vist live her på Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.

Sideansvarlig: Vibeke Scheel