Ifølge en politisk aftale fra november 2010 skulle staten være medejer af et selskab, hvis formål var at anlægge Aarhus Letbane, og Folketinget afsatte i alt 700 mio. kr. til formålet. Folketinget vedtog således i maj 2012 at stifte et interessentskab med Aarhus Kommune, Region Midtjylland og staten (ved Transportministeriet) som ejere. Ejerne hæftede solidarisk i forhold til deres indskud, også for eventuelle uforudsete udgifter. Staten indskød 600 mio. kr. af anlægsbudgettet på i alt ca. 1,2 mia. kr. og afsatte derudover 100 mio. kr. i reserver (2009-priser).

Ejerne konstaterede i foråret 2014, at projektet var fordyret med ca. 700 mio. kr., hvorefter anlægsbudgettet blev vurderet til 1,9 mia. kr. Efter at fordyrelsen blev konstateret, finansierede staten sin del på 330 mio. kr. og forlod pr. 1. april 2015 Aarhus Letbane I/S. Efter sin udtræden af selskabet yder staten et tilskud på ca. 1 mia. kr. til anlægget af Aarhus Letbane, og Transportministeriet har indgået aftaler med henblik på at sikre, at staten ikke hæfter for yderligere uforudsete udgifter.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Transportministeriet har deltaget i anlægget af Aarhus Letbane uden at udvise den professionalisme og det aktive ejerskab, som man må forvente på baggrund af ministeriets erfaringer med anlægsprojekter og selskabsledelse.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende:

·        at Transportministeriet ikke vurderede, om letbaneprojektets anlægsbudget og reserver var tilstrækkelige til at gennemføre projektet, inden staten indtrådte i interessentskabet

·        at Transportministeriet ikke i tide sikrede sig tilstrækkelige oplysninger om projektets økonomi, men fx godkendte, at selskabet i foråret 2013 igangsatte de første større anlægsarbejder for 250 mio. kr., inden der var etableret en kompetent bygherreorganisation og overblik over projektets økonomi

·        at Transportministeriet hverken i 2012 eller i 2013 har givet Folketinget en status for letbaneprojektet, der indeholdt oplysninger om, at det var usikkert, om budgettet kunne overholdes.

Statsrevisorerne er bekendt med, at hverken kommune eller region er underlagt de statslige budgetterings- og styringsprincipper. Statsrevisorerne finder dog, at der principielt ikke bør være forskel på den professionelle håndtering af større anlægsprojekter, uanset om de foregår i partnerskaber, statsligt, regionalt eller kommunalt regi, jf. erfaringerne med budgetoverskridelse i Eurovision Song Contest 2014.

Statsrevisorerne finder endvidere, at når større anlægsprojekter udføres i et samarbejde mellem stat, region og kommune, bør det ikke være det laveste niveau for budgettering og styring, der tages i anvendelse.

 

Ministerens svarfrist: 3 mdr.

• Se hele beretningen her