Pressemøde hos Statsrevisorerne i dag

23.02.2016

Statsrevisorerne holder pressemøde i dag 24. februar 2016 om deres behandling af Beretning nr. 11/2015 om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat og Beretning nr. 12/2015 om Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne.

Tid: kl. 16.15
Sted: Christiansborg, Provianthuset, Lokale Pro-D.

Beretningerne offentliggøres senest kl. 16.15 her på Statsrevisorernes hjemmeside.

FAKTA
De seks statsrevisorer er valgt af Folketinget:

Peder Larsen (SF)
Henrik Thorup (DF)
Klaus Frandsen (RV)
Lennart Damsbo-Andersen (S)
Lars Barfoed (K)
Søren Gade (V)

Statsrevisorernes opgaver er fastlagt i grundlovens § 47 som revisionskontrol med den offentlige forvaltning.

Ved løsning af deres opgaver samarbejder statsrevisorerne med rigsrevisor. Statsrevisorerne afgiver således de beretninger, som de modtager fra rigsrevisor, til Folketinget med eller uden bemærkninger.

Statsrevisorerne er den eneste myndighed, der kan anmode rigsrevisor om at foretage undersøgelser. For yderligere information se www.ft.dk/statsrevisorerne. Kontakt: Sekretariatschef Gitte Korff, tlf. 33 37 59 85

FAKTA

Lone Strøm er rigsrevisor i Rigsrevisionen. Rigsrevisionens mission er at revidere på vegne af Folketinget og styrke en ansvarlig forvaltning til gavn for borgerne. Rigsrevisors opgave er fastlagt i lov om revisionen af statens regnskaber og instruks for rigsrevisor. Rigsrevisionen udarbejder ca. 25 beretninger om året og ca. 80 notater om året til statsrevisorerne. Rigsrevisionen reviderer statslige og statsfinansierede regnskaber. Rigsrevisionen udfører både finansiel revision og forvaltningsrevision. For yderligere information om Rigsrevisionen, se www.rigsrevisionen.dk. Kontakt: Sekretariatschef Nanna Henning, tlf. 33 92 85 75





Sideansvarlig: Jannie.Solvsteen