Folketingets formand mødtes med Estlands præsident

06.11.2015

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, mødtes fredag den 6. november med Estlands præsident, Toomas Ilves, i forbindelse med præsidentens officielle besøg i København

Pia Kærsgaard

"Vi talte bl.a. om de tætte, historiske bånd, der eksisterer mellem Estland og Danmark og som medvirkede til, at Danmark var det 2. land, som optog diplomatiske forbindelser med Estland efter løsrivelsen fra Sovjetunionen i 1991. Vi kom også ind på nogle af de digitale landvindinger, som Estland er kendt for. Dels adgangen til at stemme til parlamentsvalg over internettet, som Estland åbnede op for i 2005 som de første land i verden. Dels Estlands ekspertise i at bekæmpe såkaldt cyber kriminaliet", sagde Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, efter mødet.

Toomas Ilves blev valgt som Estlands præsident for første gang i 2006 og blev genvalgt den 29. august 2011 med støtte fra 73 af det estiske parlaments (Riigikogu) 101 medlemmer.

Ilves er Estlands tredje valgte præsident siden landet i 1991 opnåede selvstændighed fra Sovjetunionen.

Toomas Ilves har desuden været udenrigsminister i Estland i to perioder (1996-98 og 1999-2002), og han har været medlem af både det estiske parlament og Europa-Parlamentet. Endelig har han været Estlands ambassadør i Washington med ansvar for USA, Canada og Mexico (1993-96).

Senest opdateret: [18.11.2022]