Statsrevisorerne har bedt om denne sammenligning af, hvad der kendetegner organiseringen af henholdsvis selvstændige offentlige virksomheder (SOV’er) og statslige aktieselskaber, og hvilke fordele og ulemper det giver for staten. Baggrunden er, at staten de senere år har etableret flere selskaber med SOV’er som den foretrukne styreform.

Begge styreformer er kendetegnet ved, at selskaberne ikke indgår i det ministerielle hierarki, og at de har selvstændig ledelse med bestyrelse og direktion. Selskabernes driftsøkonomi og formue er adskilt fra finansloven, og selskaberne er ikke underlagt de statslige budget- og bevillingsregler. Staten er dog på forskellig vis økonomisk engageret i selskaberne, fx ved kapitalindskud og garantiforpligtelser, ligesom selskaberne løser væsentlige samfundsopgaver.

Ifølge Finansministeriets ejerskabspolitik bør aktieselskaber være den foretrukne form, når staten etablerer selskaber, da reglerne og ministeriernes tilsynsforpligtelser for aktieselskaber er klarere end for SOV’er. Særlige omstændigheder kan dog tale for, at SOV’er og andre alternative styreformer anvendes, fx at man vil føre en tættere politisk kontrol, at selskabet løser opgaver af forvaltningsmæssig karakter, eller at selskabet har mange tjenestemænd, som kun kan ansættes i SOV’er.

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Finansministeriet først i 2015 har opdateret statens ejerskabspolitik fra 2004.

Det har medført risiko for, at der er oprettet SOV’er og andre alternative selskaber med et uklart styringsgrundlag og uklare mål om, hvordan selskabet skal løse både forretningsmæssige og samfundsmæssige opgaver.

Statsrevisorerne finder det heller ikke tilfredsstillende, at Finansministeriets årlige publikation til Folketinget om statens selskaber har været ufuldstændig.

Statsrevisorerne bemærker endelig, at alle ejerministerier, særligt Erhvervs- og Vækstministeriet, bør styrke deres styring og tilsyn med selskaberne.

Ministrenes svarfrist: 4 mdr.