Satspuljen blev etableret ved lov i forbindelse med indførelsen af automatisk regulering af overførselsindkomster i 1990. Overførselsindkomsterne reguleres med en satsreguleringsprocent, hvis størrelse fastsættes årligt af Finansministeriet på baggrund af den almindelige lønudvikling. I perioden 1993-2010 blev satspuljen årligt forøget. Siden har lønstigningerne på arbejdsmarkedet kun i et enkelt år i perioden 2011-2014 været så høje, at satspuljen blev forøget.

Den akkumulerede satspulje udgjorde i 2014 ca. 12,8 mia. kr. til forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Fordelingen sker på finansloven efter en særskilt politisk proces ved de årlige satspuljeforhandlinger. Anvendelsen af satspuljen har imidlertid udviklet sig, så de permanente bevillinger udgør ca. 94 % af den samlede satspulje. Det efterlod i satspuljeforhandlingerne for 2015 ca. 0,8 mia. kr. til politisk prioritering.

Statsrevisorerne finder, at satspuljeordningen er unødigt kompleks og bureaukratisk. Der mangler et enkelt og præcist samlet overblik over, hvilke ordninger satspuljen finansierer. Derfor er det usikkert, om det oprindelige formål om en løbende omfordeling af overførselsindkomster tilgodeses, når kun ca. 6 % af puljen omfordeles, mens de øvrige 94 % allerede er fordelt som permanente bevillinger på finansloven.

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Finansministeriets arbejdsprocesser ved opgørelsen af satsreguleringsprocenten og ved forvaltningen af satspuljen ikke er tilstrækkeligt beskrevet og kvalitetssikret og er præget af manuelle arbejdsgange og stor personafhængighed. Det kan bl.a. medføre fejl i den samlede oversigt over satspuljeordningerne.

Satspuljemidlerne anvendes i 10 ministerier, men mest i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, som administrerer ca. 63 %, mens Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse administrerer ca. 17 % og Beskæftigelsesministeriet ca. 13 %. Ministerierne følger stort set de almindelige regler for effektiv tilskudsforvaltning, når det gælder projekt- og driftstilskud. Hovedparten (74 %) er imidlertid lovbundne bevillinger og bloktilskud, og der aflægges typisk ikke et særskilt regnskab for de enkelte tilskud.

Statsrevisorerne bemærker, at ministerierne aldrig har foretaget en tværgående evaluering af den samlede satspulje, så det vides ikke, om formålet med satspuljen er indfriet.

Ministrenes svarfrist: 2 mdr.

• Se hele beretningen her