Folketingets og regeringens gave til H.M. Dronningen

15.04.2015

Folketingets formand Mogens Lykketoft og statsminister Helle Thorning-Schmidt har på Folketingets og regeringens vegne i dag på Amalienborg overrakt en gave til H.M. Dronningen i anledning af majestætens 75-års fødselsdag den 16. april. Gaven er en staudehave i Fredensborg Slotshave.

Gave 
Fotograf: Ty Stange

Den nye staudehave er disponeret med afsæt i fasangårdsanlægget, der lå i området i 1700-tallet.

Haven er inddelt i fire temahaver med forskellige udtryk og blomstringshøjdepunkter.

Den endelige plan for den nye staudehave fastlægges i samarbejde mellem Hendes Majestæt Dronningen og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

Anlægsarbejdet udføres i efteråret 2015.

Staudehaven er placeret i det område af slotshaven, som er åben for offentligheden hvert år i juli og første halvdel af august.

Se flere nyheder fra Folketinget

Senest opdateret: [09.03.2017]