Ny beretning om integrationsindsatsen

25.02.2015

Statsrevisorerne offentliggør i dag beretning nr. 8/2014 om integrationsindsatsen

Formålet med beretningen er at vurdere, om Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet og kommunerne i tilstrækkelig grad sikrer, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte modtager den integrationsindsats, som er fastlagt i integrationsloven. Følgende spørgsmål besvares i beretningen:

  • Er der en sikker registrering af de nyankomne udlændinge, der er berettiget til en integrationsindsats?
  • Iværksætter kommunerne i tilstrækkelig grad de indsatser, som følger af integrationsloven?
  • Følger Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet i tilstrækkelig grad op på integrationsloven?

Beretningen med Statsrevisorernes bemærkning kan ses fra ca. kl. 16.00 på Statsrevisorernes hjemmeside.

Se flere nyheder fra Folketinget

Senest opdateret: [09.03.2017]