Revisionen af statsregnskabet for 2013 omfatter revision af EU-midler, dvs. både de midler, som Danmark modtager fra EU, og de midler, som Danmark afregner med EU, dvs. told og landbrugsafgifter mv. samt moms- og BNI-bidrag.

EU-indtægterne er i statsregnskabet for 2013 opgjort til ca. 8,5 mia. kr., og EU-udgifterne er opgjort til ca. 21,6 mia. kr.

Statsrevisorerne konstaterer, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter i 2013 er udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler og giver et retvisende billede af indtægter og udgifter samt af den finansielle stilling ved årets udløb. Forvaltningen af EU-midler i Danmark er generelt tilfredsstillende, og transaktionerne er som helhed lovlige, formelt rigtige og i overensstemmelse med Europa-Kommissionens og Ministerrådets bestemmelser.

Statsrevisorerne bemærker, at der er taget forbehold for rigtigheden af regnskabet for Landdistriktsfondens projektstøtteordninger og betalinger, men at det ikke har givet Rigsrevisionen anledning til at tage forbehold i den samlede erklæring for EU-midler.

Denne beretning omhandler især, hvordan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har arbejdet på at minimere risikoen for finansielle underkendelser (krav fra EU om tilbagebetaling af uberettiget støtte) på arealordningerne under Garantifonden og Landdistriktsfonden. Danmark modtager ca. 7,7 mia. kr. til de 2 landbrugsfonde, som udgør de væsentligste EU-indtægter.

Statsrevisorerne finder det positivt, at de danske myndigheder i nogle sager har kunnet begrænse underkendelsernes størrelse ved at gå aktivt i dialog med Europa-Kommissionen og ved at afgive supplerende oplysninger og beregninger.

Selv om ministeriet har forbedret kontrollen for arealordningerne, må Statsrevisorerne konstatere, at der fortsat er risiko for, at landmænd får udbetalt tilskud for arealer, der ikke er tilskudsberettigede, og dermed risiko for finansielle underkendelser.

Statsrevisorerne noterer sig, at kompleksiteten i de danske regler for græs- og naturarealer øger risikoen for underkendelser, fordi de indgår i Europa-Kommissionens kontrol af, om støttebetingelserne er opfyldt. Reglerne er så komplekse, at landmanden har svært ved at overholde dem, og kontrollen er vanskelig at udføre. Dette bemærkede Statsrevisorerne også, da de besigtigede de danske myndigheders EU-kontrol i april 2014. I den forbindelse noterede Statsrevisorerne sig, at komplekse EU-regler vanskeliggør en enkel og effektiv forvaltning, og at der både nationalt og i EU-regi bør ske forenklinger og være større fokus på effekten af EU-støttede projekter.

Ministrenes svarfrist: 2 mdr.

• Se hele beretningen her