Ny beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort

17.09.2014

Statsrevisorerne offentliggør i dag beretning nr. 24/2013 om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort

Formålet med beretningen er at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement (herefter Sundhedsministeriet), National Sundheds-it’s (NSI) og regionernes indsats for at udvikle og implementere FMK har været tilstrækkelig.

Følgende spørgsmål besvares i beretningen:

  • Har Sundhedsministeriet og NSI sikret rammerne for at gennemføre FMK-programmet?
  • Har Sundhedsministeriet og NSI styret FMK-programmet mod at nå den fastsatte tid, pris og kvalitet, og har regionerne understøttet denne styring tilfredsstillende?
  • Har regionerne sikret implementering af FMK ultimo 2013, og har NSI sikret, at it-sikkerheden i FMK er tilstrækkelig?
  • Har Sundhedsministeriets oplysninger til Folketingets Finansudvalg om udviklingen og implementeringen af FMK været korrekte?

Beretningen med Statsrevisorernes bemærkning kan ses fra kl. 16.30 på Statsrevisorernes hjemmeside.

Senest opdateret: [18.11.2022]