Folketingets Kulturudvalg afholder en høring om digital innovation i Landstingssalen onsdag den 24. september kl. 9-12.

17.06.2014

Formålet med høringen, som foregår på engelsk, er at få belyst, om det vil være en fordel for Danmark, hvis man følger Storbritannien og Irlands eksempler og indleder en gennemgang af det nuværende ophavsretssystem – ud fra et digitalt perspektiv – for at vurdere hvorvidt de nuværende regler kan justeres, så de skaber mere innovation og vækst. Hovedtaler ved høringen er professor Ian Hargreaves, som efter en kritisk gennemgang af lovgivningen omkring intellektuel ejendomsret i Storbritannien i 2011 konkluderede, at der var brug for reformer for at fremme innovation og vækst – og at det var nødvendigt at prioritere de samfundsmæssige effekter højere end organiserede særinteresser. Høringen skal bl.a. belyse fordele og ulemper ved at gennemføre en dansk analyse i stil med den engelske.

Program kan downloades nederst til højre.

Hvis du ønsker at tilmelde dig kan dette ske via Bodil.Frich@ft.dk

 

Senest opdateret: [24.11.2020]