Selvom valgdeltagelsen i Danmark generelt er høj, er den markant lavere blandt unge vælgere. En undersøgelse fra 2010 viser, at stemmer man ikke første gang, er der større sandsynlighed for, at man heller ikke gør det senere i livet. Derfor har Folketingets Præsidium og Undervisningsministeriet på baggrund af Valgretskommissionens forslag fra 2011 iværksat projektet Skolevalg, som er et landsdækkende prøvevalg for 8. og 9.-klassetrin (inkl. fri- og efterskoler) afholdt den 29. januar 2015.

Skolevalg får både massiv politisk og forskningsmæssig opmærksomhed som et initiativ, der har potentialet til at styrke de unges deltagelse i demokratiet.

“Danske unge er generelt meget engageret i det samfund, de lever i. Men den interesse kan vi ikke altid se afspejlet i valgdeltagelsen, når de senere i livet skal stemme for første gang. Det kan der være mange årsager til, men med Skolevalg vil vi gerne motivere de unge til at forstå, tage stilling til og debattere politiske spørgsmål sammen med deres klassekammerater og lærere. Skolevalg er tænkt som et stort og uafhængigt træningsforløb i at bruge demokratiet,” siger undervisningsminister Christine Antorini.

“Det at stemme er at bidrage til de demokratiske normer og værdier i en politisk kultur. Det bekræfter en tillid til hele systemet, når man afgiver sin stemme. Det har vi en lang tradition for at gøre i Danmark, og derfor er det vigtigt, at vores unge stemmer,” siger Johannes Andersen, lektor i politologi ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, som er en af fire forskere tilknyttet Skolevalg.

Skolevalg bliver en del af Folketingets fejring af 100-året for grundloven af 1915. Folketingets formand Mogens Lykketoft siger om Skolevalg:

“Unge mennesker har særlige interesser ligesom så mange andre grupper i samfundet. De interesser risikerer at blive overset, hvis de unge ikke stemmer. Den kobling skal Skolevalg være med til at tydeliggøre – både gennem undervisningen og gennem den konkrete valghandling på dagen,” siger Mogens Lykketoft.

Undervisningsforløb, valgkamp og valgdagen
Forud for valghandlingen den 29. januar 2015 gennemfører de tilmeldte skoler et undervisningsforløb på tre uger, der arrangeres som en “valgkamp”. På valgkampens første dag udskrives valget af Statsministeren. Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i Fælles Mål, der er de fælles pejlemærker for undervisningen, som Undervisningsministeriet har fastsat for samfundsfag, men det er oplagt at inddrage flere fag og timer fra den understøttende undervisning i forløbet.

Undervisningsforløbet er delt op i tre moduler a ca. en uges varighed. I første modul skal eleverne tage stilling til en række mærkesager og udvælge dem, de synes er vigtigst. I andet modul skal eleverne argumentere for deres valg og føre kampagne for de mærkesager, de har valgt. Det foregår på de sociale medier, hvor mærkesagerne deles i netværket, høster likes og på den måde ryger øverst eller nederst i hierarkiet af emner, der bliver taget op. I tredje modul inddrages ungdomspartierne, som udformer et partiprogram med de mærkesager, de er mest enige i. I denne del af valgkampen får ungdomspartierne mulighed for at komme ud på skolerne og deltage i debatter.

På valgdagen bliver der opstillet stemmebokse på valgstedet, og eleverne får udleveret stemmesedler. Resultatet offentliggøres samme aften, og Skolevalg slutter med en stor valgfest.

Alle landets skoler vil blive inviteret til at deltage i Skolevalg, så det kan indgå i planlægningen af undervisningen for skoleåret 2014/15. Det er skolelederen på hver enkelt skole, der skal tilmelde skolen. Tilmelding sker på ft.dk/skolevalg.

Skolevalg afholdes første gang i 2015 og igen i 2017. Skolevalg etableres i et projektsamarbejde mellem Folketinget og Undervisningsministeriet, hvor udgiften på seks millioner deles 50/50 over en periode på fire år.