Schweiz' parlamentsformand besøgte Folketinget

29.04.2014

Præsidenten for Det Nationale Råd i Schweiz, Ruedi Lustenberger, samt en delegation på syv parlamentsmedlemmer besøgte Folketinget den 29. april 2014.

Præsidenten for Det Nationale Råd i Schweiz, Ruedi Lustenberger
Foto: Allan Køhler-Andersen ©Folketinget

Præsidenten for Det Nationale Råd i Schweiz, Ruedi Lustenberger, samt en delegation på syv parlamentsmedlemmer var på officielt besøg i Danmark den 27.-29. april 2014. Den 29. april besøgte delegationen Folketinget, hvor den mødtes med Præsidiet og Europaudvalget. Besøget i Danmark omfattede desuden et møde med Udenrigsminister Martin Lidegaard, m.fl.

”Vi talte om krisen i Ukraine, fordi Schweiz som formand for OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) spiller en vigtig rolle som mægler i forsøget på at finde en politisk løsning. Vi talte også om den frie bevægelighed i EU og diskussionen om at kunne få velfærdsydelser efter kun kort tid i landet. I den sammenhæng kom vi naturligvis omkring resultatet af den schweiziske folkeafstemning om indvandringskvotering for nylig,” sagde Folketingets formand, Mogens Lykketoft, efter mødet.

Om Ruedi Lustenberger

Ruedi Lustenberger er fra kantonen Luzern, hvor han tidligere har været præsident, og han repræsenterer det kristen-demokratiske folkeparti (CVP - katolsk).

Schweiz, EU og folkeafstemningen om kvotering af indvandring

EU er Schweiz’ største handelspartner. Schweiz er medlem af EFTA, men hverken af EU eller EØS. I stedet har Schweiz en række (20 større og ca. 100 mindre) bilaterale samarbejdsaftaler med EU. Gennem disse aftaler deltager Schweiz i vidt omfang i EU’s indre marked, Schengen og EU-samarbejdet i øvrigt på nogenlunde samme vilkår som EU’s medlemslande.

Der bor næsten 1,2 mio. EU-borgere i Schweiz, derudover kommer ca. 250.000 grænsegængere dagligt til Schweiz for at arbejde. Omvendt bor der ca. 450.000 schweizere i EU-lande. 80 pct. af den totale indvandring sker fra EU-lande – helt overvejende fra nabolandene Frankrig, Italien og Tyskland, der i kraft af sprogligt og kulturelt fællesskab har nemt ved at blive integreret på det schweiziske arbejdsmarked. Schweiz har en høj beskæftigelsesgrad og et strukturelt behov for kvalificeret arbejdskraft.

Ikke desto mindre stemte 50,3 pct. af befolkningen den 9. februar 2014 for et forslag fra det schweiziske folkeparti, SVP, om at sætte kvoter for indvandringen. Dermed blev der sat spørgsmålstegn ved arbejdskraftens frie bevægelighed mellem EU og Schweiz. Regeringens ledelse argumenterede imod forslaget, ligesom der ikke var flertal for det i parlamentets to kamre.

Bankhemmeligheden

Den anden store aktuelle sag er indskrænkning af bankhemmeligheden, der har været central for den finansielle sektor i Schweiz. En tredjedel af alle udenlandske investeringer globalt (!) kommer fra schweiziske konti, hvilket siger noget om betydningen af denne sektor.

I sommeren 2013 indgik Schweiz aftale med de amerikanske myndigheder om informationsudveksling om skat i overensstemmelse med den amerikanske FATCA-lovgivning (Foreign Account Tax Compliance Act), som giver ikke-amerikanske banker pligt til automatisk informationsudveksling med amerikanske myndigheder angående deres kunder med tilknytning til USA.

I efteråret 2013 underskrev Schweiz OECD-konventionen om gensidig administrativ assistance i skattespørgsmål, der indebærer informationsudveksling mellem myndigheder ved forespørgsel.

Pt. forhandler EU om en revision af skatteaftalen med Schweiz. Aftalen er en parallel til EU’s rentebeskatningsdirektiv, som også er under revision med henblik på at sikre automatisk informationsudveksling, der skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som betales fra fx en bank i ét EU-land til en person i et andet EU-land.

Se flere nyheder fra Folketinget

Senest opdateret: [09.03.2017]