Bedre Søgning på ft.dk

18.03.2014

I dag lanceres ny og forbedret søgefunktion på Folketingets hjemmeside.

Fokus for udviklingen af den nye søgeløsning har været:

  • Bedre relevansvisning og kortere svartider
  • Enkel og nem adgang til filtrering af søgeresultater
  • Overskuelige søgeresultater uden dubletter


Du kan læse mere om dine søgemuligheder nedenfor.

 

Bedre søgning

 

Øget relevans i dine søgeresultater
Som udgangspunkt søger du nu i titler, resuméer, spørgsmålets eller forespørgslens ordlyd samt emneord. Det betyder, at dit søgeord er mere centralt for de fremsøgte dokumenter, end hvis dit søgeord optræder længere nede i dokumentteksten. Samtidigt er svartiden kortere. Vælg 'Søg i hele dokumentteksten', hvis du ønsker at udvide søgningen med flere resultater eller eksempelvis leder efter citater i referaterne fra Salen.

Præciser din søgning  Om din aktuelle søgning
Når du kan se knappen 'Præciser søgning',
betyder det, at du kan afgrænse din søgning
yderligere.

Ved klik på 'Præciser søgning' folder dine
muligheder sig ud.

Eksempelvis afgrænsning på samling, udvalg
og en række andre parametre, som varierer i
forhold til de forskellige dokumenttyper, som
du kan filtrere din søgning efter.

Klik på 'Om din aktuelle søgning' for løbende
at se dine afgrænsninger.

Filtrering af dine søgeresultater i venstremenu
I venstremenuen kan du filtrere dit søgeresultat på to niveauer:

  • Topkategorier:   Medlemsbiografier   -   Artikler og indhold på ft.dk   -   Parlamentariske dokumenter
  • Underkategorier:   De parlamentariske dokumenttyper   -   Kategorier af artikler og indhold på ft.dk


Når du klikker på en kategori eller dokumenttype bliver dit søgeresultat automatisk opdateret med din valgte filtrering. Samtidigt får du overblik over dit søgeresultat via visningen af hits i parenteserne.

Ny resultatvisning uden dubletter
Resultatvisningen er ændret, så dit søgeord tydeligt er fremhævet i det enkelte søgehit. Først vises titlen, som typisk linker dig ind til oversigten for det fremsøgte dokument. Herunder vises et uddrag, hvori dit søgeord optræder. Til højre finder du oplysninger om det fremsøgte dokument. Eksempelvis samling, udvalg, dokumentnummer, dato, spørger m.v.

Tidligere optrådte søgehits, som så ens ud, de såkaldte "dubletter". Eksempelvis spørgsmål og svar, som blev vist hver for sig. I den nye søgeløsning er disse dubletter samlet i ét hit. Ved at klikke på plusset foran titlen kan du nu se de underliggende svar.

Dubletvisning 

Senest opdateret: [07.12.2022]