Fri bevægelighed for EU's borgere er en hjørnesten i det europæiske samarbejde. Nationale velfærdssystemer er dog begyndt at føle sig presset af misbrug og uforudsete finansielle konsekvenser ved den fri bevægelighed. I Danmark betyder det konkret en ekstraregning på 238 mio. kr. om året i SU til EU-borgere. I Spanien belastes sundhedssystemet af 1 million ikke-aktive EU-borgere - primært pensionister fra Nordeuropa. Og i Bulgarien stiger bekymringen for ’brain drain’, som anslås at have kostet landet 20 mia. euro over de seneste 20 år. 

Omvendt finder Kommissionen, at problemet er marginalt. En ny rapport konkluderer, at EU-borgere, der slår sig ned i et andet EU-land: 1) i højere grad er i beskæftigelse end landenes egne borgere, at de 2) ikke trækker mere på velfærdsydelserne end nationale borgere, og 3) den ikke-erhvervsaktive andel af dem udgør kun ca. 1 pct. af den totale EU-befolkning.

Hvad er op og ned i denne situation? Er der overhovedet grund til at være bekymret? Hvilke problemer står de forskellige lande over for, og hvordan tackler vi dem? Skal de nationale velfærdssystemer tilpasses EU, eller skal EU-reglerne tilpasses, så de tager højde for de nationale systemer? Hvordan finder vi balancen mellem at kunne bevæge os frit i Europa og samtidig bevare de nationale velfærdssystemer?

Prof. Ferrera fra Milanos Universitet og prof. Martinsen fra Københavns Universitet samt en repræsentant fra Kommissionen leverer viden og faktuelle indspark til debatten. Herefter vil deltagerne diskutere case studies fra EU’s medlemslande og udveksle erfaringer.

For at fremme den uformelle dialog mellem deltagerne er mødet lukket. Det er dog muligt at fange politikkerne til en kommentar under frokosten eller efter mødet.