Bulgariens præsident besøgte Folketinget

24.04.2013

I anledning af at Bulgariens Præsident, Rosen Plevneliev, var på officielt besøg i Danmark, mødtes han med Folketingets Præsidium til en arbejdsfrokost onsdag den 24. april 2013.

Bulgariens Præsident, Rosen Plevneliev, er på officielt besøg i Danmark og mødes med Folketingets formand, Mogens Lykketoft
Fotograf: Hasse Ferrold

”Vi talte bl.a. om det forestående parlamentsvalg I Bulgarien og om, hvor vigtigt det er for landet at fortsætte reformer, der kan skabe beskæftigelse og konkurrencekraft og bekæmpe korruption", sagde Mogens Lykketoft efter mødet. 

Om Rosen Plevneliev

Bulgariens Præsident, Rosen Plevneliev, er på officielt besøg i Danmark og mødes med Folketingets formand, Mogens Lykketoft 
Fotograf: Hasse Ferrold

Rosen Plevneliev blev valgt til Republikken Bulgariens 4. præsident i oktober 2011, hvor han fik godt 52 % af stemmerne ved det direkte valg. Han var det daværende regeringsparti ”Borgere for en europæisk udvikling i Bulgarien” (GERB)’s kandidat og afløste dermed socialisten Parvanov på præsidentposten.

Rosen Plevneliev er oprindeligt uddannet datalog og arbejdede i en længere årrække som entreprenør. Han stiftede bl.a. sit eget entreprenørselskab, som stod for opførelsen af en række boligprojekter. Ved regeringsdannelsen i 2009 blev han Minister for Regional Udvikling og Offentlige Arbejder i en regering bestående af det dengang nystiftede parti GERB.

Som præsident har hans mærkesager været at reformere den offentlige administration, sikre energieffektivisering og selvforsyningen i energiproduktionen.

Senest opdateret: [18.11.2022]