Ny beretning om undervisningen på universiteterne er afgivet

29.08.2012

Statsrevisorerne har den 29. august 2012 afgivet beretning nr. 16/2011 om undervisningen på universiteterne med denne bemærkning:

Universiteterne skal ifølge universitetsloven forestå forskningsbaserede uddannelser inden for deres fagområder. Universiteterne kan som selvejende institutioner selv bestemme, hvor mange timer de skal tilbyde de studerende. Uddannelserne skal dog udbydes som heltidsuddannelser og give de studerende forskningsbaseret viden, færdigheder og kompetencer inden for fagområderne.

Universiteternes samlede bevilling til uddannelse er 6,8 mia. kr. i 2012. Folketinget forhøjede i perioden 2010-2012 taxameteret til humaniora og samfundsvidenskab med henblik på mere og bedre forskningsbaseret uddannelse.

Statsrevisorerne kritiserer, at universiteterne og Uddannelsesministeriet ikke i tilstrækkelig grad har styret efter og fulgt op på, om de studerende modtager tilstrækkelig forskningsbaseret undervisning.

Statsrevisorerne peger på risikoen for, at studerende på nogle universitetsuddannelser ikke tilbydes en heltidsuddannelse af høj kvalitet, fordi antallet af undervisningstimer er for lavt, og forskerdækningen af undervisningen er utilstrækkelig.

Statsrevisorerne kritiserer, at der ikke er fastsat mål og normer eller peget på bedste praksis for den forskningsbaserede undervisning, og at der kun er et enkelt universitet (CBS), som har tilstrækkelig viden om omkostningerne ved de forskellige uddannelser. Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse:

  • At Uddannelsesministeriet ikke har tilstrækkelig viden om undervisningen på universiteterne og ikke via akkreditering har sikret, at universiteterne tilbyder de studerende et passende niveau af forskningsbaseret undervisning.
  • At der er store forskelle på forskerdækningen af undervisningen både mellem universiteter og hovedområder. Naturvidenskab/teknisk videnskab har fx den højeste forskerdækning på 88 %, og samfundsvidenskab har en forskerdækning på 60 %, mens den på nogle uddannelser er nede på godt 20 %.
  • At takstforhøjelsen til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser har medført, at timetallet er steget fra 2009 til 2011 på 55 % af uddannelserne, og forskerdækningen er steget på 47 % af uddannelserne. Kun på 24 % af uddannelserne har de studerende fået både flere timer og højere forskerdækning. Denne udvikling er ikke tilfredsstillende.
  • At studerende på sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknisk videnskab har væsentligt flere undervisningstimer end på samfundsvidenskab og særligt på humaniora. Denne forskel mellem det tekniske område og humaniora ses i de fleste europæiske lande. Timetallet på humaniora er dog så lavt – i gennemsnit 8 timer om ugen på bacheloruddannelsen og 5 timer om ugen på kandidatuddannelsen – at der er risiko for, at der ikke tilbydes en heltidsuddannelse.

Ministerens svarfrist: 4 mdr.

Se flere nyheder fra Folketinget

Senest opdateret: [09.03.2017]