Præsentation af rapporten "Forsvaret i Arktis - Suverænitet, Samarbejde og sikkerhed"

25.01.2012

Center for Militære Studier (CMS) har udarbejdet en rapport om Arktis - "Forsvaret i Arktis, Suverænistet, samarbejde og sikkerhed". Rapporten offentliggøres torsdag den 26. januar 2012, og i den forbindelse har Forsvarsudvalget inviteret Center for Militære Studier til at præsentere rapporten og deltage i en efterfølgende diskussion af rapportens konklusioner.

Arktis eller ”det høje nord” som det også kaldes, har fået stadig stigende opmærksomhed i de senere år. Det skyldes ikke mindst, at klimaforandringerne har gjort en stadig større del af det tidligere isdækkede farvand sejlbart og ventes på sigt at åbne endnu mere for sejlads og for mulighederne for råstofudvinding.

 

Mødet er for medlemmer af Forsvarsudvalget, Færøudvalget, Grønlandsudvalget, Nordisk Råd delegationen og Udenrigspolitisk Nævn. Mødet afholdes den torsdag den 26. januar 2012 kl. 13.00. Rapporten fra CMS omdeles inden mødet i en trykt udgave til udvalgenes medlemmer. Rapporten vil være klausuleret til efter mødet torsdag den 26. januar 2012, og må derfor ikke citeres før mødet.

 

Rapporten "Forsvaret i Arktis" er omdelt som internt bilag på FOU alm.del bilag 54

 

Center for Militære Studier udgav i 2009 deres første rapport om Arktis – Hold hovedet koldt. Rapporten kan læses her:

 

Med venlig hilsen

Morten Villumsen

Udvalgssekretær

Se flere nyheder fra Folketinget

Senest opdateret: [09.03.2017]