Folketingets formand mødtes med den tjekkiske udenrigsminister

29.11.2011

Folketingets formand Mogens Lykketoft mødtes i dag med Tjekkiets udenrigsminister Karel Schwarzenberg i Folketinget.

Besøg af Tjekkiets udenrigsminister

Den tjekkiske udenrigsminister er på besøg i Danmark i forbindelse med det kommende danske EU-formandskab og mødes ligeledes med Europaudvalgets formand, udenrigsministeren og europaministeren.

Tjekkiet havde formandskabet for EU i 2009, og under besøget hos Folketingets formand var der bl.a. lejlighed til at drøfte udfordringer og perspektiver forbundet med det kommende danske EU-formandskab.

Senest opdateret: [18.11.2022]