DRG-systemet har været brugt ved styringen af det danske sygehusvæsen siden 1996. Systemets formål er bl.a. at vurdere sammenhængen mellem sygehusenes aktiviteter og udgifter.

I DRG-systemet opdeles patienter i ”Diagnose Relaterede Grupper” på baggrund af oplysninger om sygdomme, behandlinger og sygehusafdelingernes udgifter. Disse data indberetter landets sygehuse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som på baggrund heraf udregner takster for, hvad forskellige sygehusydelser koster.

DRG-systemet anvendes efterhånden til mange forskellige formål: information og benchmarking vedrørende sygehusenes produktivitet, beregning af bloktilskud til regioner og kommunal medfinansiering, regionernes aktivitets- og takststyring af sygehusene, økonomistyring på sygehusene, afregning af patientbehandlinger mellem regionerne samt udregning af referencetakster for afregning med private sygehuse og klinikker.

Beretningen viser, at DRG-systemet løbende er blevet udviklet og forbedret, ligesom der er arbejdet med at forbedre kvaliteten af de data, som systemet modtager fra sygehusene.

Statsrevisorerne bemærker, at der fortsat er behov for at forbedre kvaliteten af de data og registreringer, som systemet anvender:

• Sundhedsstyrelsen bør sikre fælles retningslinjer for registrering inden for de enkelte lægevidenskabelige specialer og for definitionen af ambulante besøg.
• Indenrigs- og Sundhedsministeriet og ledelserne i regioner og på sygehuse bør tage initiativer til at reducere det høje fejlniveau i registreringer af sygdomme og behandlinger.
• Sygehusenes fordelingsregnskaber bør indberettes til tiden og med den rette kvalitet.

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at ukorrekte og forsinkede data i DRG-systemet medfører, at beregningen af takster og styring af sygehusenes økonomi mv. hviler på et usikkert grundlag – selv efter en længere årrække med kendskab til et for højt fejlniveau.

Ministerens svarfrist: 4 måneder.