En delegation fra Miljøudvalget til "The 7´th Global Forum - Global Parliamentarians on Habitat"

17.05.2011

Miljø- og Planlægningsudvalget har besluttet at sende en delegation til mødet: ”The 7’th Global Forum–Global Parliamentarians on Habitat” den 18.-20. maj 2011 i Zadar, Kroatien. UN-Habitat er en FN-organisation, der arbejder for at fremme bæredygtig bosætning og byudvikling.

Delegationen består af Eyvind Vesselbo (V), delegationsleder, Jørn Dohrmann (DF) og Tage Leegaard (KF).

Fra sekretariatet deltager Klaus Andersen.

Formålet med delegationsrejsen er, at udvalgsmedlemmerne får lejlighed til at drøfte emnet bæredygtig byudvikling i et globalt perspektiv. Udvalget har bl.a. fokuseret på bæredygtig byudvikling ved en høring i november 2010, ligesom udvalgets besøg i Kina i efteråret 2010 især handlede om bæredygtig byudvikling. Med de voksende byer følger store potentialer, men også nye og store udfordringer i forhold til et stigende energiforbrug og en øget miljøpåvirkning. På dette syvende globale parlamentarikermøde drøftes bæredygtig byudvikling i workshops om: ”Legislators as Drivers of Change” og ”Climate Change and Coastal Cities”.  

Programmet for delegationsrejsen kan ses på Folketingets hjemmeside, jf. MPU alm. del - bilag 494.

De samlede udgifter i forbindelse med delegationsrejsen anslås til ca. 27.500 kr.

 

Senest opdateret: [18.11.2022]