Ny beretning om ministres og kommissionsmedlemmers rejser

13.04.2011

Statsrevisorerne offentliggør i dag kl. 16 beretning nr. 6/2010 om ministres og kommissionsmedlemmers rejser

Statsrevisorerne anmodede på deres møde 23. juni 2010 rigsrevisor om at undersøge regler, praksis og rejsemønster for ministres rejser.

Rigsrevisionen har med udgangspunkt i Statsrevisorernes spørgsmål undersøgt følgende:

  • Er retningslinjerne for ministres rejser tilstrækkelige og klare, og følger ministerierne retningslinjerne?
  • I hvilket omfang anvender ministrene chartrede fly, og er der sket en ændring i praksis?
  • Hvilke retningslinjer og hvilken praksis er gældende for kommissionsmedlemmers rejser?

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen kan ses fra kl. 16 på Statsrevisorernes hjemmeside under Nyheder.

Beretningen kan ses på Rigsrevisionens hjemmeside fra kl. 16.

Senest opdateret: [18.11.2022]