(Det talte ord gælder)

Tak for invitationen til at komme til Grønland og tale her på det nordiske seminar.

Jeg er blevet bedt om at tale om Nordisk Råd og naboerne – og om parlamentarikernes rolle.

Og jeg vil vise, at Nordisk Råd gør og har gjort en forskeld i den praktiske politiske virkelighed i det arktiske område.

Det er et stort emne, men ikke desto mindre spændende og altid aktuelt i en verden som forandrer sig hurtigt.

Jeg vil begynde i øst og derefter bevæge mig imod Vestnorden og Grønland, hvor der tegner sig spændende perspektiver for samarbejdet i det kommende år.

Samarbejde med nabolandene har i mange år været et vigtigt omdrejningspunkt for udviklingen af det nordiske samarbejde.

Med Murens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud var det i mange år naturligt, at Norden orienterede sig imod øst.

Med mange initiativer i forhold til Rusland, Baltikum og den øvrige østersøregion.

Nordisk Råd bistod fra starten med støtte til vores naboorganisation - Baltisk Forsamling. Der har i alle årene været tætte kontakter.

Den økonomiske krise, der har ramt de baltiske lande hårdt, har forstærket behovet for samarbejde mellem de baltiske lande.

Og behovet for samarbejdet over Østersøen med Norden.

Men det er et dilemma, at der på en gang er øget behov for tættere samarbejde – og samtidig færre midler til at opretholde og udvikle disse kontakter.

Et andet eksempel er udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor Baltisk Forsamling har været meget optaget af Thorvald Stoltenbergs rapport om øget nordisk forsvars og sikkerhedspolitisk samarbejde.

Der er sket næsten en revolution i den nordiske dagsorden på dette område.

Hvis vi ser bare 10–15 år tilbage, var det ikke muligt at snakke om sikkerhedspolitik og udenrigspolitik i nordisk sammenhæng.

I dag oplever vi, at udenrigs- og sikkerhedspolitikken måske er det område hvor det sker mest, og hvor der er mest dynamik i det nordiske samarbejde.

Det er glædeligt, men det fortæller også noget om at verden og Norden har forandret sig.

-------------

De nordiske lande har i fællesskab og sammen med vores naboer i de baltiske lande arbejdet for at fremme fælles værdier som demokrati, ligestilling, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.

Nordisk Råd og Ministerråd støtter det uafhæninge eksiluniversitet i Litauen for hviderussiske studerende.

Nordisk Råd har i mange år arbejdet i Hviderusland for netop de værdier, som er blevet groft krænket ved myndighedernes brutale adfærd i forbindelse med præsidentvalget i december sidste år.

Den uforholdsmæssige brug af vold fra myndighedernes side på valgaftenen og efterfølgende har været et stort tilbageskridt for demokratiseringsprocessen og reformerne i Hviderusland.

Derfor overvejer vi nu, hvordan det fremtidige samarbejde med Hviderusland skal foregå.

Nordisk Råd har gennem mange år opbygget gode forbindelser med parlamentarikere i Rusland igennem studiebesøg, ungdomskonferencer og igennem regionalt samarbejde i Østersøregionen, i den arktiske region og i Barentsområdet.

Senest er der udviklet samarbejde indenfor rammerne for EUs Nordlige Dimension.

Nytter det så alle de initiativer som jeg omtaler her ?

Ja, naturligvis ! Absolut.

For tag ikke fejl.

Selvom Nordisk Råd i nogens øjne måske synes at være gammeldags og støvet, så bliver der lagt mærke til og hørt efter, når de nordiske lande samlet har et synspunkt og samarbejder om projekter.

Norden gør en forskel når de nordiske lande arbejde sammen.

-------------------

I 2011 vil Nordisk Råd prioritere det internationale samarbejde i de internationale organer, hvor der træffes vigtige beslutninger for de nordiske lande.

Det gælder især EU og FN.

Den nordiske stemme i det europæiske samarbejde skal høres meget tydeligere. Det er også en prioritet for det danske formandskab.

Jeg er overbevidst om, at Nordisk Råd fortsat kan være en politisk kraft i samarbejdet i vores del af Europa.

Det nordiske politiske samarbejde er et helt nødvendigt supplement til EU-samarbejdet.

Det europæiske samarbejde har udviklet sig i retning af et regionalt samarbejde og interessesamarbejde.

Det er helt naturligt for de nordiske lande at samarbejde i forhold til EU.

Jeg ser for mig, at Nordisk Råd i fremtiden i højere grad skal kunne fungere som et bindeled mellem EU og Norden.

Derfor skal Nordisk Råd udvælge mærkesager, hvor de nordiske lande har fælles holdninger og i fællesskab markere dem i forhold til Ministerråd, EU-parlament og kommission.

---------------

Det ville være en overdrivelse at sige, at jeg ofte er enig med statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Det er jeg ikke.

Men jeg var enig med ham, da han præsenterede Danmarks formandskabsprogram for Nordisk Ministerråd i 2010.

Her slog statsministeren fast, at samarbejdet med Nordens naboer mod vest skal ”udbygges og synliggøres ”.

I Norden er der en stigende forståelse for at mange af tidens udfordringer, specielt i forhold til havmiljø, olie og gasudvinding, uddannelse, m.m. nødvendiggør et tættere samarbejde med vores vestlige naboer.

Grønland, Island og Færøerne udgør en vigtig og væsentlig del af det nordiske samarbejde.

Og samtidig er der en række træk som giver landene en særstilling i Norden:

Det barske klima. De små kystsamfund.

Afhængigheden af havets ressourcer og den spredte befolkning.

Og den tydelige påvirkning af klimaforandringerne, særligt på Grønland.

Norske forskere fra Tromsø Universitet har netop påpeget, at havet omkring Svalbard aldrig har været varmere i de seneste 2000 år.

Det styrker teorien om, at den globale opvarmning er kraftigst i nordområderne.

……………

Det danske formandskabsprogram for Nordisk Råd har Arktis som et prioriteret område.

Udfordringerne i Arktis er store - enorme ligesom afstandene i Nordatlanten.

Derfor skal der være fokus på beredskabet til eftersøgning og redning ved skibsulykker og ved miljøkatastrofer.

Thorvald Stoltenberg har foreslået i hans rapport, at der skal etableres et nordisk system for overvågning og varsling i de nordiske havområder.

Systemet skal som udgangspunkt være civilt og er rettet mod overvågning af havmiljø, forurening og civil trafik.

.

Ikke mindst for krydstogtskibe, som sejler med mange passagerer, er det nødvendigt at indføre forebyggende initiativer.

Den gradvise åbning af de nordlige skibsruter øger stærkt behovet for at styrke beredsskabssamarbejdet, før den store skibskatastrofe før eller siden bliver virkelighed.

Mange områder i Nordatlanten er ikke opmålte, og der findes ikke tilstrækkelige søkort. Også her må indsatsen styrkes.

Under det danske formandskab vil der blive arrangeret en konference om Arktis og søfartssikkerhed på Færøerne d. 9. juni. Denne konference vil blive arrangeret i samarbejde med Vestnordisk Råd og NORA – Nordisk Atlantsamarbejde.

Her vil vi fokusere på udfordringerne - og mulighederne i Arktis.

I maj i år mødes Arktisk Råd til udenrigsministermøde her i Nuuk.

I Nordisk Råd er vi glade for, at det er lykkedes at forhandle en bindende aftale under Arktisk Råd om samarbejde om søredning.

Aftalen ventes underskrevet af de arktiske landes udenrigsministre på mødet.

Det vil være et historisk første skridt i retning af en styrkelse af Arktisk Råd.

Fra et uforpligtende, konsensusbaseret samarbejde til et mere målrettet og forpligtende samarbejde mellem de arktiske stater.

For Arktisk Råd skal styrkes for at kunne vedblive at være dét relevante regionale samarbejdsforum.

Vi ved, at det danske formandskab arbejder hårdt for at nå i hus med en aftale om styrkelse af Arktisk Råds struktur til det kommende ministermøde.

Der er behov for et permanent sekretariat og et fælles budget.

Sådan som vi kender det fra det nordiske samarbejde – selv om det jo nok vil blive i noget mindre målestok.

Vi mener også, at det vil være en fordel at give Arktisk Råd besluttende myndighed.

Og mulighed for varetage en række af de emner, som direkte angår regionen og hvor der træffes afgørelser om oprindelige folk, miljø samt om eftersøgning og redning.

…..

De nordiske lande gør en forskel i Arktisk Råd og i den praktiske arktiske politik.

Nordisk Råd og parlamentarikerne har sat konkrete aftryk i arktiske politiske virkelighed.

Det var et initiativ i Nordisk Råds præsidium i 1993, som førte til den første parlamentariske konference om Arktis.

Og som førte til oprettelsen af Arktisk Parlamentariker komite, hvor der laves et vigtigt politisk arbejde.

Kuupik Kleist var i mange år medlem af komiteen. Nu er det Juliane Henningsen.

Arktisk parlamentarikerkomite har blandt andet igennem årene:

· Givet støtte til at de oprindelige folk får permanent repræsentation i det arktiske samarbejdes organisationer.

· Arbejdet for etableringen af Arktisk Råd, det skete i 1996.

· og har været med til at tage initiativ til og givet støtte til oprettelsen af det arktiske universitet.

Det nordiske politiske samarbejde og Nordisk Råd nytter.

Gør en forskel og kan bruges til noget – også her i det høje nord. Tak.