Ny beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

23.02.2011

Statsrevisorerne offentliggør i dag kl. 16 beretning nr. 4/2010 om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Formålet med beretningen er at undersøge, i hvilket omfang regionerne har indført epj på sygehusene. Det er videre formålet at gøre status på sygehusenes epj-moduler og anvendelsen af disse samt at vurdere regionernes mål og planer på området. Det er endelig formålet at vurdere, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bidraget til at fremme udviklingen og udbredelsen af epj.

Dette er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:

  • Hvad er status på regionernes indførelse af papirløse arbejdsgange?
  • I hvilket omfang har læger og sygeplejersker adgang til elektroniske patientoplysninger?
  • I hvilken udstrækning anvender læger og sygeplejersker notatmodulet og medicinmodulet?
  • Har Indenrigs- og Sundhedsministeriet bidraget til at fremme udviklingen og udbredelsen af epj?

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen kan ses fra kl. 16 her på hjemmesiden under Nyheder.

Beretningen kan ses på Rigsrevisionens hjemmeside fra kl. 16.

Senest opdateret: [18.11.2022]