Programtale af Præsident Henrik Dam Kristensen, Esbo den 25. januar 2011

27.01.2011

Præsident Henrik Dam Kristensens tale ved fremlæggelsen af Danmarks formandsskabsprogram for Nordisk Råd ved møderne i Esbo, Finland d. 25. - 26. januar 2011.

(Det talte ord gælder)

Kære nordiske venner

Hvad er mere naturligt end at styrke de venskaber, man har i forvejen?

Og som man har et historisk, kulturelt og politisk fællesskab med. Dette fællesskab har de nordiske lande.

Derfor er det positivt, at der arbejdes med en fælles nordisk tv-kanal, og at vi forhåbentlig kan se en nordisk kulturfestival som tilbagevendende begivenhed i forbindelse med Nordisk Råds session.

Og det er positivt, at vi sidste år så en forbedret dialog mellem Nordisk Råd og Ministerrådet om det nordiske budget.

Men der er stadig meget som skal gøres.

Et gennemskueligt budget for Nordisk Ministerråd er nødvendigt og burde være en selvfølge i det nordiske samarbejde. 

Og skal være en selvfølge i fremtiden.

 Politiske aftaler mellem Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd skal vise sig ved, at der er overensstemmelse mellem, hvad der er politisk besluttet og indholdet i budgettet.

Det skal tydeligt fremgå af budgettet, hvad de politiske prioriteringer er. 
 
Det danske formandskabsprogram har valgt at have 3 hovedprioriteter.  Jeg lægger ud med Arktis.

Udfordringerne i Arktis er store - enorme ligesom afstandene i Nordatlanten.

Derfor skal der være fokus på beredskabet til eftersøgning og redning ved skibsulykker og ved miljøkatastrofer.

Ikke mindst for krydstogtskibe, som sejler med mange passagerer, er det nødvendigt at indføre forebyggende initiativer.

Mange områder i Nordatlanten er ikke opmålte, og der findes ikke tilstrækkelige søkort. Også her må indsatsen styrkes.      

Under det danske formandskab vil der blive arrangeret en konference om Arktis og søfartssikkerhed på Færøerne.

Og vi støtter bestræbelserne på at blive enige om en samarbejdsaftale under Arktisk Råd, som skal gøre det lettere at få tilkaldt assistance fra andre landes redningsberedskab, hvis der sker en skibsulykke.

I 2011 vil Nordisk Råd prioritere det internationale samarbejde i de internationale organer, hvor der træffes vigtige beslutninger for de nordiske lande.

Det gælder især EU og FN.

Den nordiske stemme i det europæiske samarbejde skal høres meget tydeligere. Det er også en prioritet for det danske formandskab.

Jeg er overbevidst om at Nordisk Råd fortsat kan være en politisk kraft i samarbejdet i vores del af Europa.

Det nordiske politiske samarbejde er et helt nødvendigt supplement til EU-samarbejdet.

Det europæiske samarbejde har udviklet sig i retning af et regionalt samarbejde og interessesamarbejde.

Det er helt naturligt for de nordiske lande at samarbejde i forhold til EU.

Jeg ser for mig, at Nordisk Råd i fremtiden i højere grad skal kunne fungere som et bindeled mellem EU og Norden.

Derfor skal Nordisk Råd udvælge mærkesager, hvor de nordiske lande har fælles holdninger og i fællesskab markere dem i forhold til Ministerråd, EU-parlament og kommission.

Forbrugerpolitikken er et emne, hvor de nordiske lande med fordel kan samarbejde for at skabe større indflydelse i EU.

Lad os tage et aktuelt eksempel:  

EU -Kommissionen er kommet med en grønbog om europæisk aftaleret for forbrugere og erhvervslivet.

Her mener jeg, at det er helt afgørende, at forbrugerne sikres et højt niveau for rettigheder og beskyttelse. 

En fælles europæisk aftaleret må ikke forringe retsstillingen for forbrugerne.

Et andet eksempel er diskussionen om resistens i forbindelse med brugen af antibiotika i landbruget.

Det er i sager som disse, hvor Nordisk Råd kunne spille en rolle og komme med en udtalelse til EU-systemet.

Jeg vil opfordre de nordiske parlamenter og Nordisk Råds udvalg til at gennemgå Kommissionens arbejdsprogram for at vurdere hvilke sager, der kunne være særlige interessante i et nordisk perspektiv.

Disse sager kunne drøftes i Nordisk Råds fagudvalg.

Implementering af EU-direktiver giver stadig anledning til nye utilsigtede grænsehindringer i Norden.

Lovsamarbejdet mellem de nordiske lande skal derfor styrkes for at sikre, at landene gennemfører reglerne uden gene for de nordiske nabolande.

De nordiske lande skal i fællesskab og sammen med vores naboer i de baltiske lande arbejde for at fremme fælles værdier som demokrati, ligestilling, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.

Nordisk Råd har i mange år arbejdet i Hviderusland for netop de værdier, som er blevet groft krænket ved myndighedernes brutale adfærd i forbindelse med præsidentvalget i december sidste år.

Det hviderussiske styre bør omgående løslade alle, der er tilbageholdt af politiske årsager.

Den uforholdsmæssige brug af vold fra myndighedernes side  på valgaftenen og efterfølgende har været et stort tilbageskridt for demokratiseringsprocessen og reformerne i Hviderusland.

Det giver anledning til at overveje, hvordan det fremtidige samarbejde med Hviderusland skal foregå.

De nordiske lande er tæt bundet sammen af fælles historie, kultur og sprog.

Og det skal udnyttes  - udnyttes med mere tempo og med hurtigere beslutninger i Nordisk Råd og i det nordiske samarbejde generelt i fremtiden.

En af 3 prioriteringer i det danske formandskabsprogram er derfor: En hurtigere beslutningsproces i det nordiske samarbejde.

Det nordiske samarbejde er et levende, pragmatisk samarbejde, som giver mange konkrete resultater.

Men Nordisk Råd og det nordiske samarbejde skal også være aktuelt og relevant for de nordiske borgere. Er det det i dag?

Ja, det er det bestemt, men helt ærligt!

Det kunne være væsentligt bedre, foregå betydeligt hurtigere og være mere tydeligt for de nordiske borgere hvad Nordisk Råd arbejder med.

Det er en udfordring for os politikere at få mere politik ind i det nordiske samarbejde.

Og befri Nordisk Råds arbejde fra forældede arbejdsformer og normer, som er formet i en tidsalder, hvor de teknologiske muligheder og politikernes mulighed for at kommunikere var helt anderledes.

Nordisk Råds arbejde bør blive mere fokuseret og sætte konkrete mål for sit arbejde, så de nordiske borgere oplever, at rådets arbejde giver merværdi og nytte.

Jeg er optaget af, at Nordisk Råd i min præsidentperiode skal kunne reagere hurtigt og konkret på begivenheder eller problemstillinger i det nordiske. 

Der skal ikke gå uger eller i værste fald måneder før Nordisk Råd mener noget i offentligheden. 

Det nordiske samarbejde skal have en stærkere stemme, der reagerer på politiske begivenheder, når de sker og ikke først, når Nordisk Råd holder møde.

Nordisk Råd skal ganske enkelt være bedre og hurtigere til at reagere på politiske begivenheder og enkeltsager. 

Bureaukratiske mødestrukturer og processer skal ikke være en hindring for, at Nordisk Råd fungerer hurtigere, og at rådets politikere kan diskutere aktuelle nordiske politiske problemstillinger.

I Nordisk Råd skal vi også kaste forsigtigheden væk.

Politiske debatter, hvor man kan se, hvor de politiske modsætninger er i Nordisk Råd er ikke negativt, hvis det kan skabe mere dynamik i det nordiske samarbejde.

Og mere dynamik har det politiske arbejde i Nordisk Råd brug for.

En arbejdsgruppe, som består af partigrupperepræsentanter og embedsmænd arbejder her i 2011 på at se på Nordisk Råds arbejdsformer.

Jeg anser arbejdsgruppens opgave som et vigtigt arbejde for Nordisk Råd.

Det drejer sig om at effektivisere Nordisk Råds arbejde.

At gøre Nordisk Råds arbejde mere relevant for Nordens borgere og politikere.

Og gøre Nordisk Råds arbejde mere kendt i offentligheden.

Jeg vil gerne opfordre arbejdsgruppen til at være dristige og gerne stille forslag, som kan opleves som kontroversielle.

Og jeg vil gerne opfordre os politikere til at tage fordomsfrit imod de forslag som arbejdsgruppen kommer med senere på året. 

For det er absolut nødvendigt, at der bliver skabt rammer for hurtigere politiske udmeldinger og resultater i Nordisk Råd og Ministerråd i fremtiden.  

Og vi kan skabe disse rammer. Hvis vi vil og har den politiske vilje til det.  For politik er at ville.

…….
 
Norden har et omfattende og vigtigt politisk samarbejde, og der eksisterer et stort folkeligt engagement i utallige folkelige organisationer, venskabsbyer og kulturelle begivenheder over hele Norden.

Vi skal som politikere i Nordisk Råd leve op til dette folkelige engagement og udvikle det politiske samarbejde i Nordisk Råd i 2011.  

Det kan og vil vi.

Så lad os komme i gang med et nyt arbejdsår med nye og spændende udfordringer. 

Tak.

Se flere nyheder fra Folketinget

Senest opdateret: [09.03.2017]