Folketingets byggeri i Tordenskjoldsgade

22.02.2010

Folketinget har købt en ejendom i Tordenskjoldsgade i København i forbindelse med den nye boligordning for folketingsmedlemmer. Prisen er 125 mio. kr. for den færdigindrettede ejendom, der forventes at være klar til brug i efteråret 2010. I ejendommen indrettes 49 lejligheder.

Ekstra Bladet bringer i dag den 22. februar en artikel med overskriften "Folketinget er indblandet i løn-dumping". Artiklen handler om byggearbejdet i Tordenskjoldsgade. Det er fagforbundet 3F, som mener, at der er problemer på byggepladsen. Folketingets Administration har i dag holdt møde med 3F og lyttet til deres synspunkter.

Folketinget overtager ejendommen i Tordenskjoldsgade 1. november 2010. Inden overtagelsesdatoen ombygger sælger ejendommen. I købsaftalen indgår, at ombygningen skal gennemføres i overensstemmelse med gældende lovgivning. Sælgers hovedentreprenør har bekræftet over for Folketinget, at alle involverede entreprenører vil opfylde danske løn- og arbejdsvilkår. Dette er et ufravigeligt krav fra Folketingets side.

Senest opdateret: [18.11.2022]